GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

"... i hendes egen afdeling ved hoffet ...".
Og parallelt vides, at Hatshepsut allerede som en ganske ung Faraos Datter
havde sin egen afdeling ved hoffet med sin personlige stab. Gravfundet
viser her, at Hatnufer endog direkte tilhørte selve Faraos Datters stab.
Og "tilsvarende" var den bibelske Moses' amme/plejemor ansat ved
hoffet, det fremgår bl.a. af, at Faraos Datter gav hende løn - ifølge "2.
Mosebog" (2,9). Rabbinerskrifterne beskriver hende desuden som en
kvinde, der i forvejen ammede, da hun af Faraos Datter fik det hverv at
amme Moses.
En opsummering af forholdene tydeliggør en sammenhæng, idet det
egyptiske kongehus netop følger traditionen fuldt ud, ved at Senmut og
Moses begge ligesom prinser fik tildelt en kongelig amme, Hatnufer -
samt en kongelig opdrager, nemlig hendes ægtefælle, den militære leder
Ramose.
Både i det gamle Egypten og i mange andre kulturer var det almindeligt,
at en amme var mere end blot en kvinde, som tog sig af diegivning
i stedet for barnets mor. Bl.a. i oldtidens Rom udgjorde ammerne
en betydelig og anerkendt institution i samfundet. For en amme var ofte
også nurse, barnepige og opdrager gennem mange år og kunne i det hele
taget fungere som en reservemor. Et tidligt, egyptisk eksempel på, hvor
nære sådanne relationer kunne være, er, at den senere Tuthmosis III giftede
sig med sin ammes datter og gjorde hende til førstehustru.
Idet den nævnte brug af betegnelserne "far" og mor" for de personlige
opdragere var temmelig almindelig hos egypterne, vil egyptologerne
også medgive, at det kan være svært at finde ud af, hvornår f.eks. betegnelsen
"far" dækker enten den rigtige far eller en anden person benævnt
med denne tiltaleform, eller endda når det alene skal udtrykke 'ophav'.
På lignende vis kendes yderligere en vidtstrakt egyptisk brug af betegnelserne
"bror" og "søster", uden at der forelå noget reelt familieforhold.
Alle disse forhold synes at have smittet af på Bibelens ofte indirekte
omtale af Moses' "far og mor" - og hans såkaldte "bror og søster".
(Jf. bind 1's kap. 5).
Følgelig har skikken også præget Senmuts inskriptioner, hvor han respektfuldt
mindes Ramose og Hatnufer. Og ikke alene må Senmuts tidlige
militære opdragelse som antydet forklare, hvordan han allerede som
ganske ung netop kunne optræde fuldbefaren som strateg på felttog i
Etiopien; men det berettes således også "parallelt" af rabbinerskrifterne
og oldtidsforfatterne (bl.a. Josefus), at den unge Moses var general under
flere felttog i Etiopien.
Disse kilder omtaler forskellige episoder, hvor Moses viste sine evner
som en militær taktiker og betydelig strateg. Dette var han næppe
blevet uden videre, dvs. uden just en professionel træning i praksis og en
27