GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

I det pågældende år 1534 f.Kr. er den nu udpegede dato 7. maj (med nymåne,
og her med solformørkelsen) starten på en egyptisk månemåned. I den forbindelse
bemærkes lige under dekan nr. 35 navnet "Osiris": Det betegner afslutningen af en
måned, dvs. de sidste ti dage umiddelbart før den nymåne, der her var ophav til en
solformørkelse.
Da solformørkelse kun kan indtræffe netop op til nymåne, indikerer alt dette, at
førstedagen (astronomisk nymåne) i den pågældende månemåned er identisk med
tiden for den samtidigt indtrufne svage solformørkelse. Og Senmuts stjernekort vil
da være korrekt dateret også i forbindelse med denne solformørkelse.-
Senere konjunktioner af denne type er også optegnet
Yderligere perspektiver bestyrker resultatet: Stjernekort konstruerede gennem mere
end 300 år efter Senmut viser også, i princippet, "hans" form for konjunktion - den
eneste form. Ydermere viser det sig, at udførelsen af disse kort blev foretaget på netop
de tider, som hvor konjunktionerne fremkom på himlen.
Skema 1 viser disse lignende tilfælde på himlen ved, som det vil fremgå, forskellige
optegnede begivenheder: a) maj-juni 1415 f.Kr., b) april-maj 1227
f.Kr./april-maj 1296 f.Kr. og c) april-juni 1238 f.Kr. Den første af disse datoer inkluderer
en ikke-synlig måneformørkelse. Og i alle disse tilfælde - undtagen i 1297
f.Kr. - deltog Mars i planetgruppen i øst.
Det er således et hidtil ikke-kendt faktum, at årene for disse forekomster på
himlen korresponderer med stjernekort opstillet inden for nøjagtig de samme perioder.
Disse stjernekort, der viser den samme, her principielle, type konjuntion, tilhørte
henholdsvis Amenhotep III, Seti I og Ramses II.
Af de omhandlede kort synes det første ikke at have noget spor af Mars, men de
to andre afbilder Mars i øst - hvor den netop også befandt sig på himlen. I alle disse
tilfælde, hvor det principielle møster i Senmuts kort er efterlignet med Mars'
(tomme) båd i vest, men nu var ude af brug, har kunnet forvirre flere kortgengivere.
De har nemlig ignoret den (på Amenhotep III-kortet) eller ænderet den til enten
en sol-båd (hos Ramses II) eller en båd med en besætning af fire guder (hos Seti I).
Altsammen viser, at tidspunkterne for konjunktionerne, der optrådte eksakt
inden for disse faraoners regeringsperioder, også var de tidspunkter, hvor stjernekortene
var blevet fremstillet. Med andre ord synes der at eksistere en etableret tradition.
Stjernekort med denne type konjunktion var - igen, mindst gennem 300 år efter
Senmut - gengivet kun på disse faraoners tider, hvor en sådan konjunktion de facto
fremkom på himlen.
Til trods for at dette kan modstride visse lowdateringshypoteser angående den
omhandlede tidsalder (18. og 19. dynasti), vil de fundne konkrete forhold også kunne
afspejle den følgende relation: Der eksisterer den indlysende mulighed, at da den
sjældne konjunktion optrådte i 1534 f.Kr., var det også inden for den tid, hvor Senmut
levede, eftersom han lod den afbilde; altså i pagt med, hvad der således nu kendes
fra den senere faste praksis. (Men selve dateringen i Senmuts samtid er naturligvis
en selvstændig operation). Senmuts koncept prægede egyptiske kort i 1.500 år.
186