GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Alle ingredienser var da til stede, for at Moses kunne anvendes som
stedfortrædende kongeoffer: Både hans kongelige afstamning, kongeindvielsen
og en - om end konstrueret - baggrund for de til ritualet
obligatoriske "latterlige anklager".
Allerede længe før dette tidspunkt kan Senmut ikke utænkeligt selv
have lagt tanken om at være faraokandidat fra sig. Efter at Neferure var
ude af billedet (i øvrigt op til fem år før hun overhovedet vil kunne sættes
i forbindelse med Tuthmosis III som farao eller faraokandidat) har
Senmut sikkert kunne have haft et ikke utilfredstillende liv ved at fortsætte
på sine daværende embedsposter. Men ligesom den særlige magtgruppe
i ikke uvæsentlig grad har presset den anden kandidat frem mod
faraotronen, har Senmuts egne ambitioner næppe kunnet konkurrere
med Hatshepsuts på hans vegne.
Også her må der gøres opmærksom på adskillige hypoteser i tidens
løb vedrørende baggrunden for Senmuts mærkelige skæbne - ligesom i
tilfældet med Hatshepsut (se kap. 13). Nogle forskere har med udvalgte
facts i hånden ment, at han tilhørte et "fredsparti" i opposition til mere
ærgerrige efterfølgere ved magtens tinder. Mens andre har ment, at han
stod på god fod med Tuthmosis III, og atter andre har kunnet forestille
sig, at han måske blot var forsvundet ved en ulykkeshændelse.
Dog ikke i udpluk, men det totale bagvedliggende forløb, sammenstykket
af alle foreliggende brikker i puslespillet, må betragtes: Netop
her i en helhed, synes alle spor, tilmed hos med- og modspillere - ved obstruktioner,
intriger, titelændringer, samt ved dateringer etc. - at pege
mest afgørende i én retning, mere fast og mere konkret end i flertallet af
hidtidige hypoteser.
De allerede fremlagte hændelser må da sættes i relation til, at Hatshepsuts
fornyelsesfestival foregik i 1494/1493 f.Kr.: Dvs. på et tidspunkt
da Moses var cirka 40 år. Det var præcis i den alder, at han - ifølge
rabbinerskrifterne og det Nye Testamente - flygtede fra Egypten efter
at være kommet under anklage.
Således forgæves havde Senmut (Moses) i sit hemmelige gravanlæg
under templet, som beskrevet (kap. 7), forberedt en plads til begravelse
af en kongeklædt dukke, indviet til en Sed-festival. Nu synes han i stedet
at være blevet overrumplet til selv at skulle lægge krop til.
RESUMÉ · Traditionen om kongens rituelle fornyelsesproces blev gennemspillet
med visse mangeårige intervaller, nemlig cykliske tidspunkter der
også var astronomisk baserede.
· En metode til afgørende at forstøde den uønskede tronkandidat synes
at have været den ikke ukendte strategi at gøre ham til et stedfortrædende
offer ved kongens fornyelsesceremoniel.
105