GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

En række konkrete forhold kan fremlægges - de vil vise, at der kan
være tale om en og samme person. Mysteriet om, hvem Moses i virkeligheden
var, synes bl.a. et tricky tidsplaceringsproblem at have hindret opklaringen
af.
Dette er som at skulle løse en ligning med flere ubekendte: Den meget
uklare tidsregning for, hvornår Moses optrådte - og den ligeledes
uklare tidsregning for den egyptiske samtids faraoner. Således har historikerne
endnu ikke kunnet fastslå, hvilke faraoner Moses levede under,
mens han boede i Egypten. De manglende spor har hos flere teologiske
skoler og i visse historieopfattelser skabt tvivl om Moses som realistisk
skikkelse i det hele taget.
Her har en stor del af den hidtidige forskning om Moses været dømt
til at mislykkes, idet der mest har været søgt i en tidsalder, der er op til
300 år for sent. Nemlig i 1200-tallet f.Kr. under farao Ramses II i 19. dynasti
- fremfor i 1500-1400-tallet f.Kr. under Egyptens 18. dynasti.
Dermed blev det ikke taget i betragtning, at flere af oldtidens forfattere
nævner de bestemte egyptiske konger, Moses levede under, netop er
at finde i 18. dynasti. Til de kongers årstal bruges her i bogen en udvidet,
såkaldt high-datering.
Kan Bibelens historiske data underbygges?
De pågældende faraoners rette datering er et centralt, men også drilagtigt
og besværligt forhold. Intet fast tidspunkt har hidtil kunnet bevises,
kun tilnærmelser, og egyptologerne står ikke som nogen enig front.
Skønt uenige om en præcis datering, refererer mange til en hypotese om,
at Tuthmosis III kom på tronen 1479 f.Kr. Dette år (der er senere end i
bogens tidsregning) udgør kun en relativ datering, dvs. absolut ikke en
fast vedtaget standard.
Flere egyptologer anvender da heller ikke dette tidspunkt, men bruger
egne i forskellig grad afvigende kronologier. (Jf. også tavle side 236).
Som baggrund for undersøgelsen bygger bogen ikke kun på nyeste
fund, men også på visse ældre oversete opdagelser, der nu har kunnet reverificeres.
Og blandt utraditionelle områders bidrag til bogens materiale,
ses især:
1. En række ellers mindre anvendte oldtidskilder, f.eks. rabbinerskrifterne
samt egyptiske, græske, romerske og jødiske forfattere og historikere.
2. Antropologiske opdagelser og historiske overleveringer af religionskultiske
mysterieoptrin, hvor tekst og handling leverer informative
data.
3. Astronomisk datering der hidtil set sjældnere anvendt, men er den
mest specifikt præcise datering, der kendes. F.eks. overleverer rabbinerskrifterne
brugbare astronomiske nøjagtige data, der med datidens
13