GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

En af måderne, som han gjorde dette på, demonstreres over døren til
Hatshepsuts kapel netop i Deir el-Bahari-templet. Her svæver gudinden
Nechbet som en stor hvid fugl, der har øjnene fremhævet, samt med kategnet
i "kløerne"; de udgør tilsammen en navnekode udformet som en
stavelsesgåde:
- Den hvide vildgås er den øverste gud Amons symbol, mens gudinden
står for retfærdigheden maat, hvilket er tilføjet det nævnte sjælekraft-tegn
ka, og øjnene som er Re, hvorved der fås: Maat-ka-Re. Og
Maatkare var det almindeligst anvendte tronnavn for Chenem(t)Amon
Hatshepsut. Navnene betyder 'den, der er forbundet med Amon' og 'den
fremmeste af kvinder'. Ovennævnte Nechbet var også kendt for at repræsentere
Øvre Egyptens hvide kongekrone, og herved opnås betydningen
'konge' i forbindelse med Amon, der var giveren af den hellige
kongemagt.
Denne og flere lignende af hans navnegåder blev løst af den franske
egyptolog Étienne Drioton i 1938 og har nu vundet bred tilslutning (bl.a.
også fra senere kolleger såsom Jaquet-Gordon og Suzanne Ratié).
En anden af Senmuts beskyttende navnegåder for hende udførtes ved
at indgravere en skikkelse med det kongelige hovedklæde, bærende
scepter og ankh-tegn (gudernes symbol for liv) i hænderne. Figuren har
intet ansigt under hovedklædet, her er der tomt og bart. Men disse hellige
symboler er gentaget med en anbringelse øverst på hovedet. Drioton
fandt, at denne kryptiske fremtoning udtrykker på egyptisk: chenem
('pyntet' eller 'påsat') amonhat ('den, hvis ansigt er usynligt') shepsut ('de
ophøjede ting'). I dansk ordstilling:
"...de ophøjede ting sat på den, hvis ansigt er usynligt...".
Med nøjagtig ens stavemåde og blot en anden ordopdeling, bliver det:
"...'Chenem(t)amon Hatshepsut'...".
Samtidig angives det - ved hjælp af det kongelige hovedklæde, scepter
og ankh-symbol - at det er en konge af gudestatus.
Senmut udnyttede genialt det egyptiske hieroglyfskriftsystem til det
yderste i sin opfindelse af sådanne rebus-agtige navnekoder eller kryptogrammer
(eller rettere "krypto-glyffer"). Til beskyttelse af Hatshepsut
og sig selv har han lavet endnu flere af dem. På en sort granitstatue (No.
42114, Cairo Museum), der afbilder Senmut og kronprinsesse Neferure
sammen, har Senmut, i forbindelse med flere lignende koder, her fremstillet
sig selv som opfinderen af dette hieroglyf-kodesprog, hvilket han
også kalder for:
"...tegn, som jeg udførte efter mit hjertes tanke og ved meget
stort arbejde...".
En tilsvarende omtale af sin opfindelse har han også sat på en anden Senmut-statue
(nu i Berlins Museum).
Selve grundideen bag dette kryptografiske system er omstridt, men
75