GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

13. KAPITEL
Det rituelle brodermord
Ulykkesvarsel til at skaffe Moses af vejen?
I tiden op til Hatshepsuts festival 1494/1493 f.Kr. kan et astrologisk varsel
være tydet: At hun var i fare, og at det var nødvendigt at få en højtstående
kongelig, en prins, som offer. Ifølge de ældste astronomiske optegnelser
(fra Kina) var der i 1495 f.Kr. observeret en komet i månedsvis
på himlen.
Overalt var kometer traditionelt et stort ulykkesvarsel, 'destruktion',
for konger, men også solformørkelse kunne betyde stor fare. I givet fald
skulle sådanne varsler afværges både for Egypten, Hatshepsut og hendes
festival. Ved Moses' fald (jf. kap. 11) anvendtes det egyptiske ord jatet,
'destruktion'; det genkendes i udtrykket for en uheldsvarslende iret Her
jatet es, 'solformørkelse'. (Flere eksempler vises i Appendiks 2). Der er
ikke overleveret meget i selve Egypten om sådanne eller lignende varsler.
Men et typisk astrologisk varsel - om end her fra en lidt anderledes
babyloniske tradition - kunne lyde:
"...Hvis planeten Jupiter kan ses under en formørkelse, betyder
det sikkerhed for kongen, men i stedet for ham skal en anden
(stor)mand eller underordnet afgå ved døden..."
- ifølge den engelske assyriolog Reginald Campbell Thompson: "Reports
of the Magicians and Astrologers of Niniveh and Babylon in the
British Museum", (vol. 2, London 1900). Kongens sikkerhed var således
afhængig af, at sidste del af dette varsel gik i opfyldelse, ellers ville det
proklamerede dødsfald ramme kongen selv. Hvis der ikke fandtes nogen,
der lå for døden i den aktuelle periode, påtog en stedfortræder sig risikoen
på kongens vegne, indtil et eller andet dødsfald i disse højere cirkler
ved hoffet omkring kongen måske alligevel skete som bebudet - men
hvis der derimod intet skete her, måtte stedfortræderen dø for kongen.
For blot 400 år siden udførtes dette ritual i Persien, i 1593 f.Kr., hvor
hofastrologen Jalal havde varslet en ulykke for tronens indehaver. Derfor
blev en tronarving, Yusufi (Josef), gjort til konge i tre dage og derpå
aflivet - hvorefter shah Abbas I genindtog sin trone.
Ligeledes endnu senere i samme århundrede, da en anden persisk
shah, Safi, havde problemer med at blive rask, bebrejdede shahens livlæge
hofastrologerne for i sin tid ikke at have valgt det bedste tidspunkt
for shahens tronbestigelse, da dette problem nu var kommet og blevet så
alvorligt. For shahens helbredelse måtte de derfor gøre kroningen om
106