GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Nøjere undersøgelser af andre egyptiske stjernekort vil afsløre det
faktum, at på 1.500 års efterfølgende udgaver af stjernekort efter Senmuts
model er planeterne ligeledes samlet omkring Sirius, men ofte i lidt
ændret rækkefølge, sådan som de individuelt var placeret på himlen på
just de pågældende tidspunkter, hvor disse senere stjernekort blev opstillet.
Først i Egyptens seneste perioder kan de tidsmæssige omstændigheder
synes mere tilfældige.
Men de tidligste korts individuelle tidskorrespondance er præcise,
hvorfor dateringen af Senmut-kortet vil kunne fastlægge perioden mere
nøjagtigt for Senmut og hans samtidige: Hatshepsut og Tuthmosis-kongerne.
Denne periode i Egyptens historie under 18. dynasti viser sig ud fra
kortets angivelser ofte anbragt 20-30 år for sent, hvis mange egyptologers
såkaldte low-datering følges, og ifølge hvilken Tuthmosis III først regerede
fra året 1479 f.Kr. Men dette er atter en forbigående trend. For i egyptologiens
snart 200 år er disse dateringer jævnligt søgt forbedret og derfor
flyttet rundt på næsten hvert tyvende år, men stadig uden sikkert resultat.
Under alle omstændigheder kan astronomiske kontrolberegninger
bekræfte, at Senmuts stjernekort er opstillet for samme tidspunkt, som
episoden med Moses på Nilen fandt sted. Nemlig i begyndelsen af maj
1534 f.Kr. (jf. bind 1, kap. 13). Moses' fødsel angives i en hel række rabbinerskrifter
at være sket i starten af månemåneden adar (februarmarts).
Og dertil angiver "2. Mosebog" (2,2-3), at Moses var tre måneder
gammel i arken på Nilen.
Episoden fandt altså sted på en dato stadig bevaret i jødisk tradition.
Beregnet herfra, via rabbi Abrabanels overleverede astronomiske data
kan selve året for Moses' fødsel bestemmes præcis til at være 1534 f.Kr.
Jf. Abrabanels "Frelsens Kilder", kilde 12,2 (1497, trykt i Stettin 1760).
At det således overhovedet skete just ved Verdens-akse-datoen er med til
at belyse, at episoden med Moses' færd på Nilen er foregået ved en ceremoni,
der anvendtes til at anerkende "gudens-søn" som den kommende
nye konge.
Tidspunktet for udførelse af dette kongebarnsritual var stjernemæssigt
fastsat af egypternes præsteskabs såkaldte "timepræster". De holdt -
også for at kunne styre Egyptens kalender - omhyggeligt regnskab med
bevægelsen af himlens stjernekonstellationer og især tidspunkterne for de
førnævnte 36 dekan-stjernebilleders opdukken eller nedgang i horisonten.
Timepræster deltog altid i vigtige religiøse ceremonier, fester og optog.
Dette har de derfor også gjort ved ritualet med Moses i arken på Nilen,
hvilket afspejles i rabbinerskrifterne, idet faraos astronomer/astrologer
således må have modtaget timepræsternes løbende rapporter; for
ved denne lejlighed - jf. Baring-Gould's rabbinerskriftsamling (II, s. 75)
- erklærede de:
36