GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Det stærke sammenfald i identitet og skæbne hos Moses og Senmut
bliver stadig tydeligere (jf. nye indicier, kap. 11). Baggrunden er, at noget
af det sidste inskriptionerne vidner om, hvad Senmut foretog sig,
inden han så pludseligt "forsvandt fra Egyptens overflade", var, at han
lod sig udnævne til faraos (Hatshepsuts) øverste herold.
Dette var ikke umiddelbart en stilling af største betydning så langt
fremme i hans storstilede karriere, hvor han som bekendt var bl.a. faraos
stedfortræder, administrator, guvernør over en stor del af Egypten, skatmester,
udenrigsminister, general etc. Men nu da fjenderne ved hoffet og
præsteskabet var blevet livsfarlige, var det et genialt træk at tage denne
titel som beskyttelsesforanstaltning; - for hvem kunne henrette en faraos
herold uden selv at blive henrettet bagefter, ifølge den strenge regel om
dødsstraf for drab eller medvirken til drab på en kongelig herold?
Videre i dette drama fremgår det, at for afgørende at skubbe Senmut
ud af magtspillet blev en bestemt taktik taget i anvendelse over for ham,
nemlig "at vende hans egne våben imod ham selv". Dette ses gentagne
gange herefter anvendt som den mest effektive fremgangsmåde. I dette
tilfælde kopieredes Senmuts ide med at arrangere en speciel udnævnelse
som beskyttelsesforanstaltning:
- For også ypperstepræsten lod sig selv udnævne - som omtalt - til
vesir! Ligeledes her altså et temmelig usædvanligt skridt, når hans i forvejen
højere stilling tages i betragtning, idet han i en vis forstand trådte
et rang- eller status-trin nedad, når han fungerede som vesir.
Hermed som en parallel eller tilsvarende situation som Senmuts stillingsmæssige
trin "nedad": Fra sin stærke vesirpost kunne Hapuseneb
yderligere gribe ind mod Senmuts nære forbindelse med faraomagten.
Et nyttigt modtræk netop fordi vesirembedet kunne give direkte adgang
til heroldernes netværk både i hæren og administrationen over hele landet.
Kun cirka én måned senere hørtes der pludselig ikke mere til Senmut
overhovedet.
Men netop også på dét tidspunkt, her i Hatshepsuts regeringsår nr.
16, døde Hapuseneb pludseligt. Det skete påfaldende samtidig med, at
Senmut forsvandt. Inden for denne sidste måned accelererede de dramatiske
begivenheder voldsomt - hvilket det følgende vil klarlægge.
RESUMÉ · Det er kendt, at ypperstepræsten Hapuseneb støttede Hatshepsut,
men tilhørte samtidig i hemmelighed et parti, der var vendt imod hende.
· Denne ypperstepræst med egne formuer og virksomheder i ryggen
blev Senmuts hårdeste konkurrent.
· Senmuts beskyttelsesstrategi synes efterlignet af ypperstepræsten,
da denne tildelte sig selv nye titler, der kunne yde beskyttelse.
91