GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

menneske. I Babylon kendtes en sådan Adam- eller rettere Tammuz-"titel"
allerede hos kong Sargon I (2300 f.Kr.) og genkendes senere hos dronning
Semiramis med de berømte hængende haver (800 f.Kr.); og i nutiden
f.eks. ses et lignende koncept hos orientalske zen-mestre.
I det tredje år efter Hatshepsuts død og forsvinden prøvede Tuthmosis
III åbenbart også at efterligne denne status ved at hjemføre vækster,
nu fra Libanon, der i mytologien ansås for et "helligt sted" ligesom Punt.
Tuthmosis III kunne da udplante dem og blive "gartner" ved et af sine
udvalgte templer. I hans festivaltempel i Karnak viser billedrelieffer disse
forskellige udvalgte planter: dog her er der reelt ingen planter fra Libanon,
men fra Afrika. Altså igen et falsum.
Også hermed var det afgjort ikke ham, der optrådte i indskrifter om
Hatshepsuts Punt-ekspedition, for også ud over hans manglende aldersmæssige
betingelser for at kunne deltage, var det umuligt ud fra hendes
forhold til ham på den tid. Modsat hos Senmut, der rejste med til Punt i
egenskab af at være Hatshepsuts betroede fuldmægtig.
At Tuthmosis III som 2-årig lod et tempel i Semneh restaurere, var -
tydeligt et falsum - ikke ham, men (ikke usædvanligt) Senmut som entreprenør
i Hatshepsuts regeringsår nr. 2. Tilmed Senmuts tronfølgerembede
som guvernør af Nedre Egypten "efterlignede" den nye farao ved
sin og administrationens udflytning dér til. Her havde Tuthmosis III aldrig
været guvernør, den ellers prinselige kotyme.
Ved en bestemt kultisk indvielse skulle kandidaten "harpunere flodhesten".
Her synes ligheder på visse punkter genkendelige ved "tyre-drabet"
i de senere Mithras-kulter. Senmut viser på et billede i sine stjernekort et
lignende kultisk motiv med en okse. Det vil i så fald vise, at han havde
gennemgået en sådan indvielsesform. Tuthmosis III synes at have efterlignet
dette (i en lignede form), og kaldte sig "flodhest-harpunéreren".
Relationen til Hatshepsuts status bag Senmuts navn, der som nævnt
ordret betød 'moderens bror', synes "efterlignet" af Tuthmosis III. For han -
skønt ikke-helblods kongelig (og ikke-førstefødt) - betegnede flere gange
sin faster Hatshepsut som "søster"! Større ændringer i inskriptioner og især
portrætter var en velkendt metode både hos faraoner siden hen, og også senere
i antikken, bl.a. ved start på ny stil eller reform i styret eller i religionen.
Senmuts ry med de højt ansete astronomiske og astrologiske kundskaber
kunne søges efterlignet. Tuthmosis III kan have fundet det ønskeligt
at blive forbundet med et særligt stjernevarsel for også her at forsøge
at låne fra Senmuts prestige, jf. eksempelvis Senmut-stjernekortets
registrering af en daterbar stjernemæssig begivenhed (se Appendiks 2).
At det således var vigtigt for Tuthmosis III på lignende måde at søge
at blive tilknyttet et stjernevarsel må ses i relation til, at der ikke hverken
før eller lang tid efter Senmut kendes optegnelser om stjerners fremtræden
forbundet med herskere og kongelige.
155