GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

verdens ældste alfabetskrift. Det er denne specielle skrift, der kendes
som det oprindelige grundlag for de fleste alfabeter i verden siden hen.
Det pågældende Sinai-alfabet er baseret grafisk på egyptiske hieroglyffer,
der er en billedtegnskrift, men baseret lydmæssigt på egyptiske
enstavelsesvokaler, og her tilpasset oldsemitisk sprog ("proto-kanaanæisk").
Det stammer fra præcis Hatshepsuts og Moses' tid. Bibelen er det
første og ældste værk skrevet med alfabetskrift. En række oldtidsforfattere
tilskriver Moses opfindelsen af alfabetet. I 1923 tydede en fremragende
semitolog, tyskeren Hubert Grimme, navnet 'Moses' i en af indskrifterne,
men blev stærkt modgået og endda hånet for det af flere forskere.
En inskription på en af stedets små sfinxskulpturer (No. 345) er både
på egyptisk og semitisk. Mellem sfinxens poter ses et Horusnavn for en
farao og som prædikatet til dette navn ordene "...elsket af Hathor, turkisens
gudinde...". Men Horusnavnet tilhører ikke nogen (kendt) farao.
Derfor forsøgte den tyske egyptolog Kurt Sethe cirka 1925 at datere
den pågældende som en af de obskure konger i 13. eller 14. dynasti, men
siden hen er alfabetopfindelsen mere præcist dateret til omkring 1500
f.Kr. i 18. dynasti. Den semitiske inskription er næsten ordret oversættelse
af den egyptiske. Det afføder følgende spørgsmål: Hvilken 18. dynasti-farao
nåede ikke at blive kendt? - samt tog ophold på Sinai og havde
behov for at få sin navnededikation oversat til, og kunne endog selv
anvende, semitisk sprog og alfabet? - Hvilken anden end den både ifølge
rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne faraoudnævnte Moses?!
Det var netop en forbandet og umulig situation for ham, der ikke bare
kunne komme og kræve sit navn tilbage: et navn, der nu blev identificeret
med en farao, der "tilsyneladende" havde avanceret naturligt fra at
være prins; så hvem ville herefter støtte den fordrevne tronkandidat?
Den magiske forbandelse, der skulle udslette hans officielle identitet,
blev fra starten hjulpet til opfyldelse. Den storstilede udslettelse af
navne portrætter, billeder, statuer, gravkamre og sarkofag var en aktion,
der skulle "nedbryde" ham samt fjerne mindelser om, at dette navn og
denne status nogensinde havde eksisteret: - En aktion der ikke i hele
Egyptens historie er set hverken før eller siden i et så voldsomt omfang
mod nogen enkeltperson. Denne frygt for ham bestyrker, at han har haft
overordentlig stor indflydelse bl.a. ved netop at have en royal status.
RESUMÉ · I større omfang end nogensinde før destrueredes Senmuts navn,
statuer og billeder, hvilket synes at demonstrere hans for regimet så farlige
kongelige baggrund.
· Billeder af Tuthmosis III ændredes påfaldende, da Senmut forsvandt.
· En anden aldrig før set handling var, at Tuthmosis III skiftede navn
- få år før sin død - på en sådan måde, som om han ikke ville dø under en
fremmeds (Senmuts?) navn, men tog sit eget oprindelige navn tilbage.
132