GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

16. KAPITEL
Største navneudslettelse i Egypten
Navnemanipulation og billeddestruktion
Efter Senmuts forsvinden lod Tuthmosis III efterhånden de fleste Senmut-statuer
og Senmuts inskriptioner ødelægge. Dette afslører hermed,
at alle væsentlige mindelser om Senmuts (Moses') identitet skulle destrueres.
Han var blevet udmanøvreret som kommende farao - han måtte
hverken være kendt af samtiden eller eftertiden.
Der måtte ikke findes tegn på, at han var (skin)henrettet, eller i det
hele taget havde levet. Indtrykket skulle være, at han slet ikke havde
eksisteret. Så Senmuts (Moses') eftermæle blev overalt i Egypten destrueret
ved en landsomfattende damnatio memoriae, i en totalt overvældende
grad uden historisk fortilfælde.
Det er tydeligt, at hvis Senmut/Moses ikke havde været af kongeæt
eller indviet som tronarving, ville ingen have ofret så megen indsats og
opmærksomhed på denne omfattende destruktion, der oveni købet blev
ledet af selveste farao (Tuthmosis III) og hans stab.
I det gamle Egypten blev der gjort meget ud af billeder og statuer til
især gravanlæggene, idet man mente, at afbildning i gravkammeret af
f.eks. en slave til at tjene ejeren i det andet liv kunne være "stedfortrædende",
f.eks. i stedet for, som i visse kulturer, at dræbe en levende slave
og begrave ham sammen med ejeren. Statuer og billeder opfattedes at
være automatisk fyldt med magi og religiøse kræfter og kunne "besjæles".
En statue af gravens indehaver kunne da være næsten så vigtig som
kroppen for at sikre den afdøde et (bedre) evigt liv, idet en persons ånd
eller sjæl kunne, som tidligere omtalt, have tilholdssted her, hvis f.eks.
mumien/liget blev ødelagt. Derfor betød det virkelig udslettelse, da Senmuts
statuer smadredes; det var en ekstra måde at destruere hans eksistens
på, rækkende langt ud over hans jordiske liv: Den meget frygtede
"anden død", når alle mindelser forsvandt.
Eftersom Senmut havde gennemgået høje indvielser, har der under
den tids indstilling hersket frygt for hans magiske kunnen og dermed formodede
magt til at indlægge magisk kraft i inskriptionernes og statuernes
forbandelser, aktiverbare tabuer rettet mod gravskændere. Ved flere
af Senmuts inskriptioner og afbildninger, som Tuthmosis III's udsendte
destruktører har anset for farlige, har der uvægerligt været sat præster
ind for at lave "mod-magi" til at afværge eller ophæve Senmuts indlagte
forbandelser. Især de skjulte og kodificerede forbandelser var frygtede.
126