GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Just på episodens tidspunkt - 1494/1493 f.Kr. - vides, at Tuthmosis
III snart begyndte gradvis at overtage styret som farao fra Hatshepsut.
Hendes beskyttelse af sin egen tronfølgerkandidat var da ved at gå tabt.
Og i det følgende forløb bliver baggrunden for episoden mere klar, idet
beretningen i "2. Mosebog" (2,14-15) fortsætter således:
"...blev Moses bange og sagde, 'Så er handlingen blevet kendt';
og farao hørte om denne gerning og søgte at dræbe Moses...".
Også her passer bibelteksten med egyptiske forhold. Ifølge den franske
egyptolog Jean Vercoutter: "A la recherce de l'Égypte oubliée" (Paris
1986, s. 59) var farao den eneste, der kunne afsige dødsdomme.
Rabbinerskrifterne angiver til denne bibeltekst, at Dathan og Abiram
gik direkte til farao (dvs. Tuthmosis) og rapporterede, at Moses havde
dræbt den pågældende egypter, der nu pludselig ikke kun omtales som
"opsynsmand", men af farao endda betegnes som:
"...min tjener...", (dvs. embedsmand, høj status hos farao).
I Bibelen omtales kun en beskåret episode fra intrigen - endda yderst
kortfattet. Men i rabbinerskrifterne fremstår episoden som en meget velforberedt
situation, hvor de to hebræiske mænd lokkede Moses i en fælde,
hvorefter de i smug indklagede ham og vidnede imod ham vel vidende,
at det ville blive farligt for Moses.
Dette er en særlig art forræderi, velkendt i verdenshistorien. (F.eks.
da fundamentalistiske hinduer dræbte deres egen befrier Gandhi - eller
da ortodokse jøder for få hundrede år siden forsøgte snigmord mindst to
gange på den store jødiske filosof Spinoza, der havde betydet en del for
kristnes accept af jøderne). Og Moses var, ifølge rabbinerskrifterne,
kendt for tidligt at have søgt at bedre hebræernes forhold i Egypten.
Ydermere gengiver den ældste kirkehistoriker Eusebius af Cæsarea
(260-340 e.Kr.) i sin "Evangelica Præparatis" (9,27) overleveringer, der
bekræfter den bagvedliggende konflikt om Egyptens trone, nemlig at episoden
med de to hebræere var:
"...en del af en større intrige ved hoffet, hvor det var meningen,
at Moses skulle dræbes..." - og hvor
"...det første forsøg på at dræbe Moses blev gjort af den mand,
som Moses derefter i stedet kom til at dræbe ved sin afværgende bevægelse,
da han skulle forsvare sig...".
Faraos forklædte herold - var en fælde
Tuthmosis III havde i Hatshepsuts regeringsår 16 pludselig skaffet sig
adgang til at regere sammen med hende, hvilket ser ud til at være sket i
en eftervirkning af hendes (Heb-)Sed-festival, fornyelsesfesten. Så i hendes
sidste seks regeringsår synes hun sat uden for reel indflydelse. Det
må ses i sammenhæng med, at da de to hebræere uden frygt udtalte sig
så frit over for Moses, blev han bange. For her vises det ekstra klart, i
96