GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

mange personlige detaljer, at meget af denne kerne er af selvbiografisk
tilsnit. Men herefter er en del af teksterne blevet samlet separat til brug
for religiøse og lovgivningsmæssige formål og blev da grundlaget i Mosebøgerne.
Mens hans øvrige beretninger med ofte flere personlige oplysninger,
der ikke direkte vedkom religionen overleveredes, og bevaredes
i rabbinerskrifterne. Og disse tekster fik i senere tider i en hel række tilfælde
tilføjet kommentarer.
Under jødefolkets tvungne eksil i Babylon, næsten tusinde år efter
Moses, blev der altså samlet overleverede dele af hans skrifter og mundtlige
traditioner om ham. Og heri var der flere forhold - ofte egyptiske -
som de skriftlærde næppe forstod ret meget af så lang tid efter. Det er
derfor, at rabbinere, åbenlyst, giver tilføjelser og forklaringer; ofte ses
disse kommentatorer i meget senere tider at optræde i debat:
"...rabbi A siger om dette...", og "rabbi B siger om dette...".
Ved teksternes omtale af forløbet ved Moses' skinhenrettelse - med stedfortrædende
offer/paralleloffer - har de skriftlærde rabbinere i senere tider
ikke længere kunnet fatte, hvordan det kunne gå til, at en anden blev
henrettet i stedet for Moses.
Her viser det sig, at rabbinerne har opereret med begrebet "engle, der
griber ind i menneskenes affærer". De deltagende personer i denne særlige
henrettelsesform, nemlig et gennemført egyptisk ceremoniel med
kultisk ritus og mysteriespil, var klædt ud som især de forskellige egyptiske
guder. Det er baggrunden for, at disse "uoversættelige" figurer ses
omtalt i rabbinerskrifterne som "engle" og andre som "dæmoner".
Således i rabbinernes omtale af Moses' skinhenrettelse er der grebet
til en forklaring om et overnaturligt mirakel ved at foreslå: - at "det (nok)
var en engel", der pludselig dukkede op out of nowhere og satte Moses'
udseende på en anden person, klædt ud nøjagtigt som Moses, samt sørgede
for, at denne anden person blev henrettet i stedet for Moses. Ofte
har netop kommentarer af denne type medvirket til, at bagvedliggende
reel og konkret information i disse skrifter ignoreredes af forskningen.
Beretningen ovenfor - også i Baring-Gould's rabbinerskriftsamling
"Old Testament Characters" (II, s. 83 ) - om bødlen, "der blev givet en
ydre lighed med Moses", går i korthed ud på, at Gud sendte englen Michael
forklædt som bøddel, hvorefter den oprindelige bøddel blev ændret
til at ligne Moses og derefter blev henrettet. Heri ses i virkeligheden
den egyptiske praksis at være i funktion: At dén (nu bødlen), der dræbte
faraos herold, eller blot forsøgte det, selv selv blive henrettet.
Ginzbergs værks notesamling (vol. 5, 1915, s. 406, note 76) opregner
mindst ni forskellige rabbinerskrifter med denne beretning og oplyser, at
yderligere tre rabbinerskrifter omtaler, at en engel også antog Moses'
skikkelse. Igen fremstår omtalte handlings baggrund i de gamle mysteriespil
med udklædning som guder, dæmoner etc. netop med stor klarhed.
113