GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

20. KAPITEL
Den genfundne Moses
Bag religionens arkitektur
Hvis Senmut netop var den person, der, efter store omvæltninger både på
indre og ydre plan, blev kendt siden hen som religionsstifteren Moses,
hvor findes så sporene af et religiøst engagement hos ham? Egyptisk religion
havde en eksistensfilosofisk og kosmologisk kerne (der kun er
mindre udforsket i dybden). Essentiel var ideen om forståelse af "skabelsens
love" bag verdens fysiske udtryksformer. For en øverste kreativ
arkitekt, der fornyede indretning og arkitektur i helligdommene, var den
skole af vital betydning.
I udformning også af de kultiske detaljer var han banebrydende på et
felt, idet han som første lod specielle rituelle tekster og tilhørende religiøse
besværgelser være adskilt fra tekster, der fulgte en afdød i kisten.
En personlig religiøs vækkelse er først afgørende kommet efter hans
ungdom i Egypten, hvor han har måttet bevidne en stærkt tiltagende kultisk
dyrkelse af dyr, og præsteskabets rigdomsbesættelse og magtbegær.
Det store religiøse talent skulle først for alvor bryde ud i mere moden alder
(ligesom senere hos kongesønnen Gauthama Buddha og karavanesekretæren
Mohammad) og uden for præsteskabets rækkevidde. Så efter
de store ændringer i sit livsforløb, dvs. først under helt andre betingelser,
skulle han, nu som en højere opgave, udforme sin særlige religion.
Moses' lære - velkendt som en religion koncentreret om én skabergud
- blev et skifte til begrænsning af religiøs pluralisme og af det egyptiske
religiøse livs konstante tanke på døden, en "mumiefikseret" holdning i livet
med således megen forberedelse til en attrået paradisisk efterverden.
(Moses' religiøse nybrud til brug hos israelitterne belyses i bind 4).
Hvad angår Senmut, er hans relationer, også til det okkulte i forbindelse
med magi, velkendt fra flere kilder og fund. Tilsvarende kendes fra
Moses' forhold på det område både i Bibelen og rabbinerskrifterne og
især fra en række forfattere i oldtiden: Traditionelt var det emne dengang
ofte obligatorisk forbundet med religiøs praksis som en særlig side af udøvelsen
heraf.
Ved at se på Senmuts arbejde og første titler fremgår om hans baggrund,
som har været ligesom hos alle højtstående, at han tidligt var blevet
uddannet af præster. Og siden blev han endda overhoved for Thebens
tempel, landets største og vigtigste helligsted. Især kendes Senmut som
en begavet, nyskabende arkitekt (en titel han ikke specifikt brugte om sig
160