GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Dette fulgte en astromytologisk ritus, hvor den ene (tvilling)bror Pollux,
et navn for en stjerne uden for himlens Paradis-mur (ekliptika, der
"indhegner" dyrekredsen), skulle dø, og broderen indenfor var udødelig.
Også andre steder, ligesom her i Europa helt tilbage i bronzealderen,
kendtes en beslægtet tradition: At sætte små drenge, der var brødre, ofte
tvillingebrødre, ud i skoven eller ødemarken og derefter hente den af
brødrene tilbage, som overlevede bedst. Mens den anden bror, hvis denne
ikke allerede var død af strabadserne, blev ritualdræbt, for ad denne
vej at styrke den overlevende bror, der herefter betragtedes som "den udvalgte",
som var under et guddommeligt forsyn. Her ses relationer til
"det rituelle brodermord".
Dermed kunne en bror være ideel som stedfortrædende offer netop
ved at kunne "opveje" den anden bror, så guderne og magterne ikke fik
et offer af ringere værdi. Fjendernes udvælgelse af Senmut som stedfortrædende
offer må også ses i lyset af denne mytiske tradition - Osiris-
Seth, Kain-Abel etc. - hvor, under visse kultiske forhold, den ene bror
måtte dø. I så fald, ved denne henrettelsesmagi, skulle Senmut da gavne
sin stedbror, Tuthmosis III, der nu kunne erklæres som "den udvalgte".
Hvad enten en komet eller formørkelse var observeret eller ej, har
der under alle omstændigheder været søgt efter påskud for at kunne gå
så vidt, som det skete her: For ved en opsummering af situationens
mange enkeltdele viser der sig meget, som tyder på, at Hatshepsut har
villet benytte sig af sin Sed-festival til endelig at få Senmut anerkendt
med co-regentstatus: Ved disse udsigter er fjenderne blevet nervøse - og
har besluttet selv at bruge Sed-festivalen til egne planer.
Som nævnt var det oftest en højtstående og indviet person, helst af
kongelig byrd, der havde "værdi" nok til at kunne modsvare et varsel.
Især når dette arrangement fristede til misbrug i interne magtkampe og
personlige stridigheder, blev der valgt en højtstående, men helst uønsket
person som offer. Og her var prinser, alene på grund af deres kongelige
byrd, ofte af oppositionelle kræfter betragtet som uønskede. Ydermere
kunne ritualet misbruges til at bringe den siddende konge til fald, sådan
som bekendt Sargon gjorde ved sit modtræk.
Kort og godt, Senmut opfyldte alle betingelser for at blive udvalgt til
stedfortrædende offer: - Han var af kongeblod, han var kongens stedfortræder,
og han var samtidig "egnet til" at være offer for rituelt brodermord
foranlediget af sin kongelige stedbror.
Ypperstepræsten Hapuseneb må i sin egenskab af højeste dommer
og justitsminister have været blandt de hovedfjender, som dømte Senmut
til døden ved en hemmelig "narreproces" - alt bag ryggen af den snart
herefter tilsidesatte Hatshepsut og hendes stab. Når det kom hende for
øre, var det for sent - så var skaden sket, og den har endda kunnet forøge
undermineringen af hendes egen stilling.
108