GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

oftest byggedes først (og denne var endda med gravsarkofag), og skønt
Senmut også havde bygget et kapel, sydpå i Geb es-Silsileh.
I undergrunden foran gravens imponerende indgangsparti blev der i
1936 fundet en primitiv familiegrav. Det var denne, der indeholdt kister
med rester af mumierne af Senmuts "plejeforældre" den cirka 60-årige
Ramose og hans jævnaldrende hustru Hatnufer. Igen: "familie" opfattet
på bredeste måde ved nurse-forbindelsen til Senmut.
Ikke alene var det normalt at se familiemæssigt og med høj respekt
på nurser og opdragere, uden at der forelå ægte familieskab. Jf. at Hatshepsut
i sit Deir el-Bahari tempel ærefuldt lod opstille en statue af sin
egen nurse Sitre (også kaldet Inet), hvis mumie - fundet i 1903 af Howard
Carter - endda som et hidtil ukendt privilegium var blevet gravsat i
selve Kongernes Dal.
Da Senmut med sin position udgjorde, som vi skal se, den bagvedliggende
årsag til denne plejefamilies død, må han have følt det som sin
traditionelle pligt at ordne deres begravelse.
Ud over Ramose og Hatnufer indeholdt graven et antal kister tilsyneladende
med den øvrige del af husstanden, der her omfattede bl.a. tre
kvinder og tre børn af ukendt navn.
Fundet og udgravningen blev gjort af to amerikanske egyptologer
Ambrose Lancing & William C. Hayes. Deres beskrivelse ses i "The
Egyptian Expedition 1935-1936", i The Bulletin of The Metropolitan
Museum of Art (vol. 32-II, New York 1937). De undrede sig især over de
mange beviser på - og understregede det som specielt og ekstraordinært:
at alle otte familiemedlemmer i alle aldre, plus alle de pågældende fra
husstanden, var døde samtidig og begravede på én gang.
Der var næppe tale om en epidemi, idet der fra denne periode ikke
findes ekstra mange begravelser, hverken i dette område eller andetsteds,
og mumierne bærer heller ikke præg af sygdom. Derfor vil det
pludselige massedødsfald hos denne særlige familie direkte kunne tydes
- og bestyrkes af oplysninger i det følgende - som et led i et attentat.
Ud fra skriftlige angivelser på nogle af krukkerne i Ramoses og Hatnufers
grave er begravelsen blevet opfattet af Lancing & Hayes som sket
i Hatshepsuts "7. regeringsår". Det år er kendt som Hatshepsuts kroningsår
- og var samtidig med påbegyndelsen af Senmuts første og officielle
grav. Men de to egyptologer baserer deres opfattelse på kun disse vin- og
oliekrukkers årstal, hvilket er så upræcist, at det bliver misvisende.
Nøjagtig datering er vigtig for blotlægning af attentatmændenes
fremgangsmåde. Og da de to egyptologers datering ud fra upræcise kronologier,
metoder og andre forståelige misforhold nu snart 70 år efter dette
fund endnu ikke er blevet undersøgt dybere af andre eller taget op til
revision, er det derfor nødvendigt her at se på et par afgørende facts.
For set i sammenhæng - nu støttet af bedre udforskede kronologiske
80