GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Ifølge traditionen for denne ikke-fysiske henrettelsesform kunne
denne ritus - præcis som i Moses' tilfælde - medføre, at personen både
blev degraderet og samtidig "bandlyst", hvilket ydermere indbefattede at
blive gjort fredløs. Bandlysning og fredløshed var langt frem i historien
signalet til, at alle underordnede blev løst fra deres forpligtelser og troskabseder
overfor den pågældende. Og i Moses' tilfælde ville dette næsten
umuliggøre forsøg på en tilbagevenden for at genvinde tronen eller
status som tronarving.
Sådanne traditioner og forhold har været kendt og praktiseret gennem
historien i mindst 4.000 år. I Europa for kun 300 år siden fandtes der
stadig rester af disse riter, oprindelig fra mysteriespil:
- Et eksempel fra Danmark illustrerer dette. Der skulle på den 6. juni
1676 foretages henrettelse af den danske kong Christian V's statholder
(svarer til vesir eller vicekonge), kongens stedfortræder, Peter Schumacher
greve af Griffenfeld. Dennes bror havde måttet fremsende kiste og
ligtøj, og på den store plads i Københavns Kastel blev en sandbunke
jævnet ud og dækket med et kvastkantet sort klæde - parat til at modtage
den faldende hovedløse krop. Garnisonens soldater var opstillet til det
makabre ceremoniel, da Griffenfeld klædt i ligtøj førtes ud til halshugning.
Først blev hans titler destrueret, idet profossen (bødlen) trådte hans
grevelige våbenskjold i stykker; så knælede Griffenfeld beredt til at
modtage sværdhugget. Men i sidste sekund før hugget faldt, råbte generaladjudanten
"Holdt, der er pardon".
At denne kongens officer i forvejen havde bragt benådningen med,
men uden den dømtes vidende, viser også, at det var en gennemspilning
af ritualets traditionsbestemte forløb. Griffenfeld havde - skønt ikke ramt
det mindste - svært ved at komme på benene igen, måtte holdes oprejst
og talte usammenhængende, stærkt påvirket af choktilstanden. Derefter
sendtes han i eksil til et fængsel på den norske ø Munkholm i Trondhjem
fjord til efter at en periode på 3 x 7 år var forløbet. Sådanne ellers glemte
traditioner fastholdtes længe bag europæiske domsudførelsers religiøse
sigte.
Oprindelig, i Moses' tilfælde var der noget, der tyder på, at skinhenrettelsens
"dødschok" havde bevirket, at han i nogen grad mistede grebet
under de efterfølgende begivenheder, hvor han netop havde mest
brug for alle sine ressourcer for at overleve og vende situationen. Og en
uheldig fremtoning i den første tid herefter, der kunne give blot mindste
indtryk af en "knækket mand", ville være nok til at reducere støtten fra
mange af hans sikkert i forvejen trussel- eller terrorskræmte tilhængere.
Bl.a. som følgevirkning af skinhenrettelsens "dødschok" hos den
førhen så veltalende Moses synes der opstået et problem med at tale - i
hvert fald for en tid. Enkelte rabbinerskrifter henfører en påstået talefejl
hos Moses til at stamme allerede fra dengang, hvor han som treårig var
114