GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

kendes anvendt som led i den traditionelle udrensning som forberedelse til en ny årscyklus
ved nytår ved forårsjævndøgn. De indlagte ønsker i de i henrettelsen medfølgende
besværgelser skulle formidles af "kraften" fra blodet i det øjeblik, hvor det
i denne "overgangsfase" blev udgydt.
Få kilometer syd for Knossos på Kreta, ved Anemo Spilia, findes der en tempelruin,
hvori der er udgravet en kult fra cirka 1500 f.Kr. - dvs. på Moses' tid. Her
ses en ofring, der så at sige er fastfrosset midt i handlingen, idet et jordskælv (sådanne
indtraf præcis i den periode særlig voldsomt og hyppigt), som ofringen netop
skulle afværge, opslugte det hele:
- Bl.a. ses et "græsk" alter med en cirka 18-årig ung mand, der var skåret i stykker,
samt offerpræster med skåle til at opsamle blodet i, hvilket brugtes i dødsøjeblikket
til at besværge magterne med.
Fundet beskrives af en græsk arkæolog Yannis Sakellarakis: "Drama of Death
in a Minoan Temple", i National Geographic Magazine (vol. 159, February 1981, s.
205-221). Men mange andre historiske forhold kan belyse den glemte gamle opfattelse
af blodet:
- Som et særligt eksempel fremtræder den begivenhed for totusinde år siden,
hvor Jerusalems folkemængde før korsfæstelsen udvalgte Jesus til "stedfortrædende
offer" (jf. "han døde for vor skyld"). Stadigvæk er kirken almindeligvis bekræftende
over for den opfattelse, at det Nye Testamente indeholder to forskellige teologier: Johannes-evangeliet,
der især fremstiller Jesus som Guds udsending, mens Matthæus,
Markus- og Lukas-evangelierne især fremstiller Jesus som stedfortrædende offer.
I evangelierne lægges fra starten vægt på, at han var af kongeblod, "af kong Davids
slægt". Det rituelt-kultiske stedfortrædende kongeoffer bliver yderligere tydeligt,
idet han var benævnt som "jødernes konge" af landets hersker, romeren Pilatus.
Dennes navn kendtes også som betegnelsen for Mithras-kulternes øverste og 7. trin,
hvis velkendte symbol var de indviede magikeres (ofte præstelige persisk-babyloniske
magikeres) velkendte 'persiske tophue' af filt, på latin pileatus.
Disse magikeres oprindelig indo-persiske Mithras-kult var i mere end 600 år
udbredt i hele Romerriget; utallige højtstående romere og romerske officerer var
medlemmer. Udfrierguddommens persiske navn Mithras betyder 'pagt', og en indviet
skulle for at opnå pagten egenhændigt dræbe en offertyr, så dens blod flød over
ham, han var så at sige badet i blodets kraft/ånd (sandsynligvis en del af en rituel
baggrund for den senere tyrefægtning).
Fra Mithras er der flere paralleller til Jesus: Bl.a. selve pagten, og også fødselsdagen
24.-25. december, foruden at forvandle vand til vin, samt tredjedags opstandelsen.
Det hørte i det hele taget med i de forskellige kulters højeste indvielser, at
kandidaten (candida, dvs. 'hvide klæder' en sådan aspirant iklædtes) efter psyko-fysisk
forberedelse hensattes i en tranceagtig døs og genopvækkedes på tredjedagen
som en "genfødt", hvorfor vedkommende ofte fik et nyt navn.
Som stedfortrædende offer blev Jesus først åbenlyst kongehyldet af mængden,
udklædt som konge og derefter udsat for "latterlige anklager" for at fornedres til det
laveste - at være forbryder.
171