GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

18. KAPITEL
Gravenes tale
Hatshepsuts gådefulde forsvinden
Forståeligt nok må Hatshepsut være blevet svækket ved, at hendes højre
hånd Senmut blev sat ud af spillet. Men styret under hendes regime har
trods alt været så fast, at først 4-5 år efter Senmuts forsvinden havde
Tuthmosis III fået ændret situationen så meget, at han kunne overtage
den totale magt uden risiko. Denne manøvre kulminerede, som omtalt,
med den omtalte arrangerede udvælgelse i Amontemplet af ham selv til
at være farao.
Kort tid herefter døde Hatshepsut - her i 1487 f.Kr., og hun havde da
regeret godt 22 år efter Tuthmosis II. Rabbinerskrifterne (Baring-Gould,
II, s. 95) omtaler, at Faraos Datter døde under "dramatiske og mystiske
omstændigheder". Her er der tegn på en intrige, som skulle fjerne hende
fra magten, hvilket i disse høje cirkler har været gennemført diskret, ved
at - igen - en dødsdom blev udstedt under et mysteriespils proces. Morderne
har i så fald ment sig været beskyttede, ved at de udførte det som
et rituelt drab.
En jødisk overlevering, bevaret i arabiske skrifter og gengivet i ovenfor
nævnte kilde (II, s. 95), lader forstå, at "Bithja, faraos datter", omkom
ved et giftattentat i forbindelse med besynderlig indgriben "fra engle".
De sidstnævnte var rabbinernes "oversættelse" af fremmedartede (egyptiske)
gude-udklædte deltagere:
"...hun blev givet en drik, og da hun havde smagt den, døde hun
uden smerte...".
Dette vil stemme fint overens med de historiske forhold, som de amerikanske
egyptologer George Steindorff & Keith Seele beskriver i deres
værk "When Egypt Ruled the East" (Chicago 1957, s. 41-46) - med stort
set samme tidsregning som i nærværende bog - således:
"...(Hatshepsut) havde det usædvanlige held at have en person
som Senenmut til rådgiver og rigsforvalter... Men tilsidst kom også
Tuthmosis' tid. Det lykkedes ham at omstyrte Senenmut, og med ham
at udstøde Hatshepsuts ikke ubetydelige og brilliante forsamling af
følgetropper. Således omkring 1482 f.Kr. fik hun hvad vi mener var
en unaturlig død... Og nu lod kongen med fuld kraft sin hævn ramme
de efterladte, som i livet havde modarbejdet hans ambitioner..."
Ved med et komplot at forsøge dræbe Egyptens konge og indsætte en
ny hersker var en ikke ukendt, men naturligvis skjult, fremgangsmåde.
142