GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

cheperre. Dette sammensatte navn Men-Cheper-Re er som nævnt opbygget
fra navnet Cheper, der betyder 'at skabe' og 'den hellige scarabæus', er
her forbundet med solguden Re og første led Men, 'at forblive', 'at vare'.
Bæreren af navnet Mencheperre, og dermed også den ægte oprindelige
bærer, blev kendt gennem generationer for sin formidable power.
Senere, især under det såkaldte Sene Rige 712-332 f.Kr., fik en talisman
i form af en ring med scarabæ-segl stor udbredelse, og heri blev det almindeligt
at få graveret, i kongelig kartouche, just dette faraonavn
Mencheperre.
Da Senmut/Moses var fradømt sine navne ved den hemmeligt eksekverede
skinhenrettelse, var det relativt let for Tuthmosis III støttet af
præsteskabets ledere simpelthen at overtage disse navne - der nu "tilhørte
ingen" - altså igen i lighed med førnævnte overtagelse af Hatshepsut-årene.
Blot udelod han ordet ka, for at afværge en total identitet.
Det ser derfor ud til, at Tuthmosis III simpelthen ved "identitetstyveri"
stjal både navnet Mencheperre og Tuthmosis fra Moses/Senmut som
et led i at gøre magtændringen mindre iøjnefaldende. (Jf. i nutiden, at da
den unge pave Johannes Paul så mystisk døde (ved et mafia-indgreb?)
den 28. sept. 1978 efter kun 33 dage i pavestolen, antog Karol Woytyla -
der blev efterfølgende pave - som mindegestus den afdødes navn).
I virkeligheden må Tuthmosis III have heddet Nefercheperu hele tiden
og først have antaget navnet Tuthmosis, da han blev farao; senere -
19 år efter, dvs. hvor hans fred med nabofolkene var etableret - da han
nu sad meget fast i sadlen, har han tilføjet, men i virkeligheden blot genantaget,
navnet Nefercheperu.
At han tog dette sidste navn tilbage er forståeligt, da navne opfattedes
som indeholdende særlige kræfter forbundet med den person, de tilhørte.
Det var derfor nødvendigt for Tuthmosis III, da han blev ældre, at
"ændre tilbage" på sin egen navngivning ved at bruge sit oprindelige
navn Nefercheperu (bl.a. på indersiden af sin sarkofag):
- Alt dette for at han ikke skulle dø under en andens navn (Mencheperre),
hvilket ansås som farligt over for de højere magter og negativt over
for efterkommerne. Ligeledes havde han fra 1493 f.Kr. bosat sig i Memphis,
da han "overtog" Senmuts/Moses' styre af Nedre Egypten, men flyttede
i sine seneste år tilbage til Theben og kaldte sig "Thebens herre".
Det var just sådanne opfattelser om navnes betydning, der også ligger
bag, at Moses både skulle fradømmes sine navne og derefter have
dem destrueret - idet identitetsløshed sattes lig med eksistensløshed.
Moses' faraonavn fundet i en inskription?
På Sinai, hvor Moses opholdt sig under sit eksils sidste del, er der ved
det lille egyptiske tempel - som nævnt Jethros sandsynlige opholdssted
- i Serabit el-Khadims kobber- og turkis-minedistrikt (jf. kap. 5) fundet
131