GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

dede arvefølge helst skulle videreføres fra hendes egen mere direkte linje,
fremfor fra hendes ikke-helkongelige gemal Tuthmosis II. Bag en løsning
på dette problem anes et af Hatshepsuts politiske skaktræk:
At en faraoaspirant fortrinsvis skulle gifte sig med en af kongedøtrene,
må her sættes i relation til et usædvanligt arrangement, som den
franske egyptolog Suzanne Ratié beskriver i sin "La Reigne Pharaon":
Senmut tog den ældste kongedatter Neferure - officielt som "tutor" for
hende - direkte i sit eget hus, og lod hende forblive her i alle årene. Endvidere
ville dette næppe være betroet en egypter af jævn byrd.
Det kan derfor se ud til at have været skalkeskjul, hvor Hatshepsut af
taktiske årsager endnu ikke ønskede offentliggjort det i virkeligheden arrangerede
barneægteskab, der her var etableret helt efter traditionen for
kongelige søskende: Dvs. en politisk sikret trolovelse mellem hendes
ældste kongelige datter Neferure og hendes førstefødte kongelige søn
Senmut (Moses) - hvem faraotronen nu skulle være mere sikret.
Derimod var den meget unge søn fra Tuthmosis II's forbindelse med
haremskvinden Iset - en søn, der senere blev farao kaldet Tuthmosis III -
oprindelig ikke, hverken i egen eller andres opfattelse, udset til engang
at skulle være farao. Denne yngre "ottendedelskongelige" prins måtte siden
hen nøjes med at ægte den yngste af de to helkongelige prinsesser,
Merietre-Hatshepsut (til den tid 25-35 år), skønt førstefødte kongedøtre
(som Neferure) ellers jævnligt ses være prioriteret til dronning.
Den disposition har undret egyptologerne, da hun hverken var ældste
kongedatter eller medregent. Bl.a. derfor har enkelte forskere, foreslået at
hun ikke var en kongedatter; dette uden at være opmærksom på hendes ægte
kongedattertitel "gudens-datter", jf. den danske egyptolog C.E. Sander-
Hansens værk "Das Gotteweib des Amun", udgivet af Det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab (København 1940). Ydermere er Neferure som den
udvalgte kronprinsesse følgelig omtalt mere i inskriptionerne end Marietre-Hatshesut,
der, først efter at Neferure var ude af billedet, fik den pågældende
titel og position. På hele den baggrund synes et ægteskabsarrangement
for Senmut og Neferure tidligt at have været en kendsgerning.
Idet Hatshepsut havde Merietre-Hatshepsut som sin yngste helkongelige
datter, kan Neferure (netop den ældste datter bl.a. iflg. Senmut)
ikke være født senere end omkring Tuthmosis II's død 1510/1509 f.Kr.
Sandsynligvis var hun født langt tidligere, idet hendes indgåelse i co-regentskabet
med den regerende enke Hatshepsut fandt sted dennes 2. regeringsår,
og må derfor være foregået cirka 1508/1507 f.Kr.
Da en forudsætning for en kronprinsessestatus og anerkendelse som
kvindelig medregent, synes at have været at blive indviet som "guds-hustru",
må Neferures indvielse have fundet sted senest ved hendes indtrædelse
i co-regentskabet. Når hun var fysisk udviklet til at gennemgå dette
ritual, må hun have været mindst 13-14 år gammel, hvilket var be-
54