GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

spedition til Punt (Somaliland/Etiopien) ved mødet med de frodigt bevoksede
bjergterrasser ned mod kysten.
Facadestilen i dette kongelige tempel havde han allerede anvendt i en
miniudgave på sit eget, første gravanlæg (TT 71 på Nilens vestbred). Og
sidstnævnte anlæg har foran sin gravskakt, der er indboret i bjerget, en flot
vestibule udformet som front og indgang i et lille tempel, med flere rækker
elegante 16-kantede søjler - og også herved forlenet med kongelighed;
denne delvis revival-stil kom siden på mode i højtståendes privatgrave.
Et andet tiltag i samme kongeagtige regi er, at der i klippesiden over
gravanlægget findes en udhugget niche med en udvendigt opstillet statue
af ham. Og her er han også afbildet med kongedatteren Neferure.
Indenfor var graven også kongeligt udstyret. Her er stadig rester af
smukke vægmalerier, udført i en helt usædvanlig ikke-egyptisk, men minoisk-lignende
stil. De viser bl.a. et sceneri med hans modtagelse af
udenlandske ambassadører fra de "førgræske" stater. Udsmykningen af
Senmuts grav er usædvanlig også ved at være den overhovedet tidligste
afbildning af ægæiske repræsentanter i Øvre Egypten.
Ved højadelens grave i Gibel el-Silsileh 200 km syd for Theben lod
han tidligt opføre sin private lille helligdom (No. 16) til mindekult for
ham. Dette mindekapel var i sikker afstand fra hans gravanlæg i Theben.
I Hatshepsuts regeringsår nr. 11 ophørte Senmut brat at færdiggøre
sit officielle gravanlæg. Den spændte situation omkring ham var blevet
mere kritisk - så et andet (allerede påbegyndt) gravanlæg hastede mere.
Så ved Hatshepsuts Deir el-Bahari tempel, som Senmut havde anlagt
i et bjergbassin, lod han sin nye, anden grav udhugge: Et hemmeligt anlæg
(TT 353) med en flere hundrede meter lang underjordisk gang - med
en skjult indgang i templets yderområde. Denne korridor er i en bestemt
vinkel ført skråt ned og udboret direkte ind under det forreste af Hatshepsuts
tempel, hvis inderste rum, "det allerhelligste", er udhugget inde
i dalens lodrette bjergvæg. Og det var dette rum, som den aldrig færdiggjorte
udboring af Senmut-gravanlæggets lange tunnel tog sigte mod.
Hvordan han har kunnet afstedkomme dette arrangement - der endda
kunne opfattes blasfemisk med krænkelse af en af landets vigtigste
helligdomme - har ikke hidtil stået klart, medmindre han netop var af
kongelig rang. For her kunne han efter mere end tusindårige traditioner
have sit gravanlæg under tempelgulvet. Udadtil kunne graven hemmeligholdes
ved at ligne tilbehør til det igangværende tempelbyggeri og ville
da næppe direkte associeres til Senmut, der jo allerede havde en.
I Senmut-gravens plan anes hans måske noget paranoide situation:
Det skjulte gravanlægs lange tunnel, der forbandt alle gravens kamre, ville
i færdiggjort stand også kunne fungere som hemmelig flugtgang til eller
fra templet. Ydermere kunne anlægget - ikke ukendt ved gravkamre for
indviede - anvendes til hemmelige kultiske formål, her med anvendelse af
65