GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

nekort i senere faraoners gravanlæg og i templerne efterhånden blev
mindre betonet, og undertiden helt fjernet, er derimod oprindelig hos
Senmut det mest dominerende: Verdens-aksen. Dette fænomen må ikke
forveksles med Jordens akse, men er dannet af himlens tre kraftigst lysende
stjerner, Canopus, Sirius og Lyra/Wega (jf. bind 1's kap. 10), der
tilsammen viser sig som på en lige linje langs den lysende Mælkevej
tværs over himlen.
Dette specielle fænomen dukker af og til op i forskningen. Og at denne
Verdens-akse er Senmut-stjernekortets hovedmotiv bliver især forståeligt
i relation til kongebarnsritualet: traditionen med det spæde kongebarns
færd på Nilen. Ritualet synes ofte udført på et tidspunkt, der tilsvarer
starten af maj, hvor Solen hvert år passerede Verdens-aksen.
Selv om Senmuts stjernekort indeholder den ældste afbildning af Verdens-aksen,
der kendes nogetsteds, kaldes den - af de få egyptologer, der
overhovedet har bemærket den - "en mast". Måske den eneste, der vides
at have genkendt Verdens-aksen på Senmut-stjernekortet, var direktøren
for Bamberg Observatoriet, den tyske astronom og astronomihistoriker
Ernst Zinner, der i sin afhandling "Die Sternbilder der alten Ägypter", i
'Isis' (vol. 16, 1933, s. 301-325) omtalte den netop som: Verdens-aksen på
stjernekortene - få år efter gravanlægget med kortene blev fundet.
Samtidig udgør Senmuts stjernekort et himmelportræt, som i realiteten
er verdens ældste kendte horoskop i dette udtryks oprindelige mening,
der betegnede at "læse på himlen" især for at bestemme tiden ud
fra figurationer i horisonten. Ved en nærmere analyse af inskriptionerne
på Senmuts stjernekort kan aflæses, at næsten alle planeterne er samlet
omkring stjernen Sirius og dermed Verdens-aksen. Dette peger på en bestemt
dato:
- Planeternes positioner og specielle rækkefølge ved Sirius-sektionen
på Senmuts stjernekort udgør en så sjældent optrædende kombination,
eftersom præcis denne individuelle form kun er forekommet mindre
end fire gange inden for flere tusinde år, bl.a. i maj 1534 f.Kr. Alle
år fra 2200 f.Kr. til 200 e.Kr. er i den forbindelse undersøgt (jf. analyse
i Appendiks 2).
Imidlertid er denne egenskab ved Senmut-kortet ikke hidtil blevet
opdaget af forskningen. Ingen synes at have undersøgt, om dets opstilling
af de af egyptologerne allerede identificerede planeter på kortet er
forekommet i virkeligheden, skønt netop en sådan speciel planetgruppering,
som nævnt, reelt viste sig på himlen just på Senmuts tid.
Stjernekortenes uopdagede meddelelse
Med denne opdagelse blotlægges nu nogle konkrete spor, der igen kan
bestyrke indicierne for Senmuts skjulte baggrund og egentlige status.
Men først:
35