GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

sværere for de følgende faraoner efter Hatshepsut. Hendes oldebarn, Tuthmosis
IV, 1300-tallet f.Kr., havde et problem: Hans mor menes hverken at have haft titlen
"faraos datter" eller "gudens-datter", så sandsynligvis derfor var han heller
ikke selv "gudens-barn" og måtte herefter opfinde en anden måde at blive anerkendt
på - uden om støtte fra Amonpræsterne. Nu påbegyndtes, at byerne Memphis'
og Ons mindre Amon-centrerede, nordlige udgaver af teologien igen fik
mere opmærksomhed.
Så Tutmosis IV drog til solguden Re's (Re-Harmachis') hovedsæde just i
byen On (senere kaldet Heliopolis, nær Cairo), hvor den guds kult havde mange
præster. Herfra tog han helt ud i ørkenen til Giza på "jagtudflugt" - et sandsynligt
dække, i virkeligheden for at blive fri af Amonpræsternes overvågning.
Her arrangeredes, at han lagde sig til at sove foran den store Sfinx (ved sin
fars kapel på dette sted), hvor solguden Re kunne vise sig for ham under søvnen
og love ham regentskabet; til gengæld skulle han sørge for at lade den næsten
tildækkede Sfinx grave fri af ørkensandet. Allerede her (længe før farao Akhenaton/Amenhotep
IV's religionsbrud) ses altså dette tegn på en eksisterende afvigelse
fra hovedvægt på Amon - til fordel for solguden.
Den ikke-førstefødte Tuthmosis IV havde især det problem, at hans dronning
Mutemwia, ifølge mange egyptologer, ikke var af egyptisk kongeslægt (men
sandsynligt en mittanisk prinsesse) og uden kultisk titel: Der kan gisnes om, hvad
han har måttet afgive af magtkoncession til Amonpræster for at gøre dronningen
til "gudens-hustru", hvilket da også skete længe efter, at han blev farao, hvor han
gjorde sin trofaste, ikke-klerikale, general til ypperstepræst. Dronningen blev da
dynastiets sidste indehaver af nævnte kultiske titel, for nu ændredes kursen.
- Vedr. Amenhotep III: Kongeparrets søn Amenhotep III favoriserede yderligere
solguden ved siden af Amon, og omdøbte sit palads i Atons (solskivens) gudsnavn.
Amenhotep III fik Teje til dronning, en datter af Yuia - en libanesisk-syrisk
fyrste stationeret ved det egyptiske hof - og af Yuias kongeligfødte egyptiske hustru
Tuyu, der var førstedame i "Amons harem", dvs. de udvalgte præstinder ved
Amonkulten i templet i Theben. Dog fik dronning Teje ikke "gudens-hustru"titlen.
Kongen blev træt af det ledende præsteskab, der især havde Theben-templet
som magtcenter for hele Egypten, idet templet ejede jord i hele landet; alene
i Theben var der efterhånden 20.000 præster. Derfor flyttede han sin residens til
den anden side af Nilen, i Malgata overfor på vestbredden, hvor det omtalte palads
etableredes.
- Vedr. Amenhotep IV/Akhenaton: Amenhotep III's og dronning Tejes søn,
Amenhotep IV (1353-1335 f.Kr.), var derfor ikke slavisk efter tronfølgetraditionen
direkte tronberettiget. For at undgå ekstra afhængighed af Amonpræsteskabet,
valgte han da at lade guderne på anden måde anerkende sig som indehaver
af tronen - ved at han "overlod det alene til solguden", dvs. Re.
Fra da af koncentrerede Amenhotep IV sig udelukkende om solguden - ikke
usandsynligt også inspireret dertil af sin stærke dronning Nefertite. Visse forhold
kan tale for, at hun var en udenlandsk prinsesse, ankommet allerede som
60