GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

ke filosof Peter Sloterdijk har i sit værk "Sphären" (I-II, Frankfurt a.M.
1998-1999) også berørt sådanne metafysiske ideer ved rum såvel i bygninger
som i kosmos.
Spørgsmålet er, om der i Hatshepsuts ikke ualmindelige, men nu så
iøjnefaldende tekstindhold på hendes obelisker, anes en ny stærkere
prioritering af dette aspekt af teologien, hvilket kunne medføre et religiøst
skisma? Var der tale om et nybrud, som Senmut ville fremme, men
hvor han blev standset af det magtfulde præsteskab, ved at han blev fjernet
så brat fra indflydelse? Og havde landet overhovedet brug for teologiske
ændringer?
Her ses en mulig del af baggrunden for, at man til trods for hans genuine
dygtighed på flere vigtige områder ikke ønskede ham på faraotronen.
I så fald har det måske netop været til landets bedste, at ved i stedet at satse
på Tuthmosis III blev der sikkert undgået en større, opslidende magtkamp,
som kunne udarte til en endda religionspolitisk borgerkrig. Som
det senere fremgik, var det snarere muligt at indføre en ændret religionsform
hos et nyt folk, sådan som Moses gjorde det hos israelitterne.
Nyt lys over Moses' første 40 år
Og nu til en opsummering for et overblik over foreliggende undersøgelse.
Den mystiske periode med Thutmosis III's skjulte coup d'état og "tyveriet"
af Hatshepsuts regeringsår er ikke tidligere tilstrækkeligt kortlagt.
Og der er heller ikke hidtil udgivet en tilstrækkelig fuld beretning
om selve Senmuts liv.
Hvis et sådant samlet overblik havde været kendt, ville en del påfaldende
detaljer for længst have fremkaldt et mønster, der indicerede Senmuts
kongelige herkomst og position som tronkandidat eller -arving.
I Egyptens historie har der fra tid til anden været stormænd af format.
En af disse fik endda oprettet en kult til sig selv, men ingen har som
Senmut været i besiddelse af eller efterladt så mange umiskendeligt kongelige
tegn og indtryk. Foruden at det blev muligt netop for ham - men
næppe muligt for en ikke-kongelig - at kombinere denne løbebane, bl.a.
som faraos stedfortræder, med at bruge sine usædvanlige talenter som
arkitekt og astronom. Det er som en genklang af disse egenskaber rabbinerskrifter
og oldtidsforfattere "tilsvarende" omtaler Moses for. Hele
dette ekstraordinære livsmønster har hermed kunnet føre til en førhen
uerkendt identifikation: At Senmut var Hatshepsuts søn.
End ikke Senmuts enestående stjernekort har før nu været astronomisk
dateringsberegnet. Men analyse af kortets planetopstilling afslører
det faktum, at disse himmellegemers indbyrdes afstandsforhold og positioner
på himlen netop kun optrådte i 1534 f.Kr. og er ikke forekommet i
præcis den kombination i mange hundrede år før eller efter dette årstal (jf.
kap. 4 og især Appendiks 2). Dertil kan der ud fra disse himmellegemers
163