GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

ved at arrangere en ny; den udførtes sådan, at en kongelig, dvs. af shahens
slægt, ved berøring skulle kroningsindvie en træfigur af shahen:
- Herved kunne den så forlenes med hans kongeslægtkraft og repræsentere
ham, og således fungere om stedfortrædende offer - så slap den
kongelige slægtning for selv at skulle stille op. En kongedukke brugtes
da ikke alene til stedfortrædende offer, men også - ikke ualmindeligt
dengang - til "stedfortrædende offer for et stedfortrædende offer".
Shah-figuren af træ blev med alt kongeudstyret sat på tronen, og fik
siden hovedet afhugget. Nu da "shahen var død", kunne den virkelige
shah genindtage tronen i Persien, som "genfødt" og med nyt navn, shah
Sulaiman I (1666-1694). Hele proceduren stod i landets love.
Tilbage til Egypten: Hvis astrologer og magikere anbefalede, at noget
ekstra blev sat ind imod frygtede virkninger efter et stærkt varsel, var
der kun to prinser at vælge iblandt til offer: Senmut og stedbroderen, den
senere Tuthmosis III. Hvis sidstnævnte yngste prins på skrømt havde været
udset til offer, var det i så fald - ligesom tidligere for babyloniske tronaspirant
Sargon (I) - lykkedes at vende situationen ved et komplot, så
det i stedet var Senmut, der af politiske fjender blev gjort til offer.
Brodermord som stedfortrædende offer?
Allerede i den egyptiske religiøse ide om kongeguden Osiris, der efter
"latterlige" anklager dræbtes og parteredes af sin bror, guden Seth, genkendes
dele af myten om "det første brodermord", hvor Kain dræbte
Abel. Kains brændoffer var ikke blevet modtaget i himlen, hvorfor han
prøvede igen, nu med en stærkere indsats. Det kan forstås sådan, at her
har broderen Abel kunnet bruges som stedfortrædende offer (det ældste
kendte). De var halvbrødre, ifølge rabbinerne, begge sønner af Adam,
der i mytologien var "den første konge". Adams tredje søn hed Seth -
ligesom Osiris' bror.
Derfor kan beretningen om brødrene Kain og Abel (navnene er hebraisk
ordspil på 'at få en søn og at miste én') oprindelig have inkluderet
også at handle om et stedfortrædende offer, der skulle beskytte den overlevende
part. Og i Bibelen blev Kain beskyttet af Jahweh, så at:
"...enhver der dræber Kain, skal lide syvfoldig hævn...".
Jahweh beskyttede ham med et mærke i panden (i oldtidens tankegang
og frem til bl.a. Descartes mente man her at se mindelser om "det lukkede
3. øje", "sjælens sæde" o.lign., med pinealkirtlen bagved som en biologisk
reminiscens heraf). Kain fremstod så i senere opfattelse som en
indviet, herunder som "bygmester" - en senere frimureragtig betegnelse
- og var ifølge Bibelen den første, der grundlagde en by, Hanok (opkaldt
efter Kains søn). Kong Romulus, der som "bygmester" byggede byen
Rom i 753 f.Kr., dræbte sin ligeledes kongelige tvillingbror Remus efter
"latterlige anklager" mod denne for "respektøst at hoppe over bymuren".
107