GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

anerkendelse af udnævnelsen som Egyptens konge, blev han taget op
i himlene, hvor han så solguden i sin strålende pragt og blev her virkelig
kronet og givet de kongelige navne af guden selv. Denne beretning
om en ære uden lige, der blev givet ham af guderne, lod han indgravere
i en væg i templet, så alle kunne lære om det til alle tider...".
Kroningen i himlene var ellers blot en del af ceremoniellet og almindeligt
i den gamle verden. Endnu i dag, næsten 3.500 år efter, genkendes lignende
tradition i Japan, da Akihito efterfulgte sin far Hirohito - som var
verdens sidste kejser, der blev født og kronet som "en levende gud" - og
kronedes den 12. november 1990 til kejser. Samme morgen, før den
egentlige kroning, gik han i enrum og lod bagefter forkynde offentligt, at:
"...her var min sjæl steget op til Sol-guden...".
Af Tuthmosis III's beretning, hvor han måtte "nøjes med" en kroning i
"himlene", fremgår tydeligt, at han har haft det problem aldrig nogensinde
at være blevet kronet til konge - og end ikke til medregent.
Så hans fejring af en årsdag for festen for tronbestigelsen kan betyde:
enten årsdagen for overtagelsen af magten eller overtagelsen af Hatshepsuts
dag for tronbestigelse. Hendes og Tuthmosis II's ældste datter Neferure
blev som så ofte for ægtefødte tronarvinger ophøjet til medregent,
hvilket i det mindste var en formel status; mens en co-regent status aldrig
ses omtalt for netop Tuthmosis III. Den var ellers fast praksis for alle 14
konger i 18. dynasti, - dog med mulig undtagelse af Tuthmosis IV (ligeledes
en ikke-prioriteret prins) og Tutankhamon, ifølge Alan H. Gardiner.
Igen er det tydeligt, at Tuthmosis III ikke fra starten - som ét-årig ved
Tuthmosis II's død - var udset til at være farao og dermed ikke var den afbildede
unge prins på Hatshepsuts relieffer.
Da Tuthmosis III ikke var undfanget ved det særlige tempelritual og
følgelig ikke var "gudens barn", måtte han opfinde anden passende baggrund
for at skaffe sig en fortid som kronprins og tronarving.
Derfor lod han på væggene i en tilbygning, som han nu udvidede
Amontemplet i Theben med, fortælle i et blomstrende sprog, at Amon
inden fødslen havde sanktioneret hans komme og forkyndt dette over for
farao Tuthmosis II og dennes haremskvinde Iset (Isis). Og pludselig efter
alle disse år udstyredes denne Iset nu med titlen "kongens mor" - og
endda "kongens (Tuthmosis II's) hustru", dvs. uformelt dronning, hvilket
hun aldrig havde været.
Kontroversielle Moses-overleveringer - også i Indien
Kongedatteren Neferure var indviet som "guds datter"; den titel har i hieroglyfskriften
et tegn for fugl som vigtig markering. Hvis hun ikke var
blevet myrdet, var hendes forsvinden eventuelt et dække for sikkerhedsanbringelse
på Sinai hos Jethro. Her hed Moses' hustru Zipporah, dvs.
'lille fugl" (se bind 1, kap. 15).
138