GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

da den eneste kvinde, der er en direkte kronet farao - hvilket kunne være
svært at omstille sig til i Egyptens tunge institutioner.
Selv skriverne kunne have svært ved det, fordi det egyptiske ord for
'konge' sprogligt kun kan være maskulint - og i egyptisk fandtes der ikke
noget udtryk for 'dronning', så der måtte anvendes formen "kongens første-hustru".
Derfor ses Hatshepsut ofte i teksterne omtalt som "han".
(Dette specielle sproglige problem kan illustreres, ved f.eks. da Danmarks
dronning Margrethe I i 1400-tallet regerede de tre skandinaviske
kongeriger og af udenlandske udsendinge blev tituleret "fru konge";
samt genkendes i lignende forhold hos Sveriges dronning Christina, der
i 1650 ikke kronedes til dronning, men netop til konge).
Således indeholder inskriptioner om Hatshepsut som farao en sær
blanding af han- og hunkønsformer, alt imens skriverne har forsøgt - ofte
forgæves - at undgå disse grammatiske urimeligheder. Det tog egyptologerne
næsten 75 år at forstå, hvorfor denne farao Hatshepsut, som de naturligt
først antog for en mand, også omtales i femininum.
Som farao iførte hun sig ved særlige officielle og ceremonielle lejligheder
en faraos mandsdragt med den kunstige udgave af det obligatoriske
faraohageskæg. Billeder i hendes tempel i Deir el-Bahari viser hendes
guddommelige fødsel, og her lod hun sig afbilde som et nyfødt
drengebarn for at passe i traditionen.
Men ved flere officielle såvel som kultiske aktiviteter gennemførte
hun at optræde som kvinde. Bl.a. lod hun indføre - efter Senmuts ide -
sfinxer med kvindeansigt udformet som portræt af hende; de første
blandt egyptiske kvindelige sfinxer, der overhovedet kendes, og som siden
dannede skole.
Med sin mandsdragt, og med karakteristisk "mandlig" okker hudfarve
på visse billeder, har hun underbetonet, at hun var kvinde - og vil da
kun sjældent have vist sig officielt som kongelig mor til Senmut/Moses.
Det er et faktum, at Hatshepsut efter sin gemals død regerede som en
kronet farao, bl.a. findes flere af hendes og andres inskriptioner herom
intakte, dvs. ikke ødelagt af efterfølgerne. Forskere har vanskeligt kunnet
gennemskue de komplicerede forhold (og skabte med tiden det omtalte
rygte til turistguiderne, at Senmut var Hatshepsuts elsker).
På mangfoldige områder har Hatshepsut undret forskningen. Eksempelvis
skriver også den britiske egyptolog Joyce Tildesley i sin bog
"Hatchepsut" (s. 112-113), at det var gådefuldt, hvorfor dronning Hatshepsut
ventede i 7 år med at lade sig krone. Desuden angiver bogen, at
det er tydeligt, at dronningen betragtede eksistensen af den unge Tuthmosis
(III) som et problem.
Dette er netop et meget tydeligt og præcist billede af situationen. For
hvad enten kronprinsen var nævnte Tuthmosis eller den person, Senmut/Moses,
der ikke blev farao, var det et betydeligt problem. Her er alt-
57