GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

fundet på et særligt afskrækningsmiddel mod attentater. Dette ville i så
fald bidrage til at forklare hensigten med hendes fornyede interesse for
sit hemmelige gravanlæg. Også her lod hun opstille en prægtig kongelig
stensarkofag, magen til Senmuts overtagne genpart af den.
Mysteriet om Hatshepsuts mumie
Hatshepsuts hemmelige gravanlæg nåede ikke at blive færdiggjort før
Senmut blev sat ud af spillet, og herefter blev det aldrig fuldført. Men i
givet fald kan en særlig hensigt med dette krævende projekt have været
at lade forstå, at hvis hun blev bragt af vejen i utide, ville hun fortsat - fra
sit hemmelige eller utilgængelige sted - kunne ramme sine fjender med
magiske forbandelser, der virkede ud over døden.
Også dette kunne efter den tids tankegang bedst gennemføres ved at
blive gravsat så utilgængeligt et sted som netop denne grav, hvor processen
ikke kunne standses: hendes fjender skulle aldrig kunne vide sig
sikre. Hatshepsuts betroede og loyale folk ved hoffet og hendes garde
ville punktligt følge hendes afgivne instrukser for en sådan begravelse.
Men i løbet af de seks år efter Senmuts/Moses' forsvinden har Tuthmosis
III kunnet placere sine egne folk tæt omkring hende. Og da hun
omkom ved et giftmord, har de således kunnet forhindre gravlæggelsen i
det hemmelige gravanlæg. En hel del af udsmykningen var ikke færdigt,
hvilket normalt ikke ville forhindre et gravanlæg i at blive taget i brug.
Begge hendes gravanlæg er ubenyttede, liget er aldrig fundet. Men en
beholder med hendes lever og milt er fundet, altså nåede hun balsamering.
Hypoteser sætter sig ofte fast i faglitteraturen: bl.a. at et eller andet
mumiefund i området sandsynligt var hendes. F.eks. den såkaldte "mumie
af ældre - 35-årig - kvinde B"; men Hatshepsut var over 50 år, evt. 60.
På et tidspunkt i 1000-tallet f.Kr., mere end 400 år efter hendes død,
blev en masse kongemumier taget ud af deres grave, samlet og gemt af
præsterne for at beskytte mod det stadigt voksende problem med gravrøvere.
Denne samling blev fundet i 1880erne skjult i en klippehule i
bjergvæggen over Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahari. Men hun er heller
ikke fundet her.
Det klassiske middel mod de nævnte forbandelser og destruktive
kræfter "ud over døden" ville være at brænde liget, så derfor gjaldt det
om at holde selve hendes død skjult længe nok til at sikre sig det og i
hemmelighed brænde det, inden nogen vidste noget. Muligvis derfor er
det aldrig fundet. I Baring-Goulds rabbinerskriftsamling (II, s. 95) omtales
netop en endelig brænding.
Hvordan kupmagerne over for den vedrørende del af offentligheden,
såsom embedsmænd og præster, fik klaret denne delikate situation, nemlig
en herskers begravelse uden et lig, er et stadig ubesvaret spørgsmål.
Der kan eventuelt være afholdt et begravelsesceremoniel uden mumiet,
148