GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

gjorde ham definitivt epileptisk. En af de øvrige fanger blev komplet
sindssyg af "dødsbehandlingen"; men kommer en person igennem alt
dette, får livet en ganske anden dimension og mening, hvilket Dostojevskij
flere gange påpegede.
I nutiden genkendes principperne i metoden til nedbrydelsen; f.eks.
hos filminstruktøren Hitchcock, der som barn i en strengt katolsk familie
gik i skole hos jesuitter, som, ud over megen anvendelse af skyld,
brugte udspekulerede afstraffelsesmetoder. Herfra menes at udspringe
det senere så berømte hitchcock'ske suspense, nemlig den type psykisk
terror først at udsætte dommen og derefter udsætte eksekveringen, så offerets
fantasi og angst havde rig lejlighed til at spille med.
Siden 1970erne har hjælpeorganisationen Amnesty International ofte
rapporteret om tilfælde, hvor et offer endda gang på gang opstilles med
bind for øjnene og bliver beskudt, uden at blive ramt. Hvorefter personen
nedbrydes af at flere gange have psykisk oplevet forløbet som at dø.
Tilbage til Moses' tilfælde - omtalt i kap. 1's indledning - vil det tyde
på, at f.eks. lyden af bødlens slag, og lyden af kroppen der trimler om,
blev frembragt ved en ikke ukendt metode, nemlig med anvendelse af et
"paralleloffer", dvs. en anden person der i netop det øjeblik bliver virkelig
henrettet samtidig med skinhenrettelsen.
Arrangementet har typisk været, at parallelofferet i forvejen var ført
ind - og lydløst var til stede, kneblet og bundet. Når den dømte hovedperson
derefter ankom med et dække ned over hovedet, eller blot tilbundne
øjne, blev handlingen gennemført, uden at den sidstnævnte vidste, at der
samtidig befandt sig en ekstra person ved siden af som paralleloffer.
Ud fra rabbinerskrifternes beretning om Moses er det tydeligt, at der
har været anvendt et sådant paralleloffer - i realiteten var der her tale om
"et stedfortrædende offer for et stedfortrædende offer". I disse skrifter -
bl.a. Louis Ginzberg's "Legends of the Jews" (2, s. 282) - angives, at idet
bødlen berørte Moses uden at skade ham det mindste, blev samtidig en
anden mand dræbt i stedet, og at denne mand også var placeret inde blandt
dem, der skulle eksekutere Moses. Videre beretter disse pgl. skrifter, at:
"...den(ne) anden person var blevet givet en ydre lighed med Moses...".
I forbindelse med, at det var en anden, der henrettedes i stedet for Moses,
har det ud fra citatet betydet, at det stedfortrædende offer var blevet
klædt ud for at skabe en ydre lighed med Moses: dvs. i kongeligt antræk.
Sceneriet fulgte hermed nøje traditionen for sådanne riter.
Proces og henrettelse foregik i mysteriespillets ritus
Mosebøgerne er både ifølge teksternes egne oplysninger og den jødiske
tradition skrevet direkte af Moses, i hvert fald hvad angår den originale
kerne af indholdet. Men det bliver også mere og mere tydeligt ud fra de
112