GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

14. KAPITEL
Attentatet på Moses
Skinhenrettelsen - da Moses blev knækket
Det er en kendsgerning, at en skinhenrettelse, som den Moses blev udsat
for, kan virke psykisk nedbrydende. Denne proces kan sætte i gang,
f.eks. når en dødsdømt med bind for øjnene hører den afgørende kommando
efterfulgt af den forventede lyd fra bødlens sværdhug eller f.eks.
peletonens skud, og hvor der så blot hugges eller skydes på en genstand
tæt ved den dødsdømte, som herved får et chok. I chok-øjeblikket sker
der en psykisk opfattelse af at være død - det er en illusion, men opfattes
og føles som en reel tilstand.
Det pågældende offer - med bind for øjnene eller hele hovedet indhyllet
- kan intet se, men gennemlever hele forløbet udelukkende via hørelsen,
og opfatter det under sin anspændte tilstand som om henrettelsen
virkelig fuldbyrdes. I realiteten "gennemlever" personen at dø. Som en
yderligere grusomhed når den slags metoder også var brugt til psykisk
tortur, har det været anvendt, at offeret tvangsindgives specielle drugs,
der forstærker hændelsen og dennes psykisk nedbrydende effekt.
Et dokumenteret eksempel i nyere tid - der viser, at den psykiske rystelse
ved "dødschokket" sætter sig voldsomme spor i sindet - kendes fra
den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij (1821-1881). Ifølge hans
selvbiografiske chockrapport sattes han, uden at kende anklagen, otte
måneder i enecelle i Peter-Paul-fæstningens fugtige, stinkende kasematter
i Skt. Petersborg, et ophold som gjorde flere fanger sindssyge.
Hans breve blev først offentliggjort 1924 - og i et af dem, dateret 22.
december 1849 til broderen, Mikhail, beskriver Dostojevskij, hvordan
han samme morgen fra enecellen var blevet ført op på et skafot på Semenovskij-paradepladsen
og fik oplæst sin dom, der havde en politisk
baggrund: Dødsdom. Han blev på forhånd iført ligskjorte og stod nu i
kulden i 18 minusgrader (celcius); der var sat ligkister frem - og hans
kårde (han var ingeniørkadet i hærens akademi) blev derefter brækket
som tegn på nedbrydelse af hans officielle identitet.
Han og medfangerne blev bundet til pæle for at henrettes ved skydning.
Der lød trommehvirvler, men i det sidste afgørende øjeblik blev der
afbrudt, og en ny dom blev læst op: På zar Nikolaj I's befaling blev Dostojevskij
forvist otte år til eksil i Sibirien, hvoraf de fire i tugthus i byen
Omsk. Men han havde gennemlevet hele forløbet på skafottet, som om
han skulle dø; og hans neurotiske lidelse udviklede sig til fuld styrke og
111