GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Men åbenlyse forbandelser og anden magisk beskyttelse - hvoraf der
fandtes en stor mængde i Senmuts første og officielle gravanlæg ved
Sheik Abd el-Gurnah - var lettest at modgå af præsterne, og dette anlæg
blev da også i vid udstrækning destrueret indvendigt. Her undgik ikke en
eneste af Senmuts ikke-skjulte navneinskriptioner en udradering.
Rekonstruktionen fra cirka 1.250 fundne brudstykker af Senmuts kongelige
sarkofag - oprindelig udhugget som én stor kvartsblok - viser, at den
smadredes i mere end 2.000 stykker i og uden for gravanlægget. Men i
hans nyere gravanlæg under Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahari gik man
mere forsigtigt til værks; ud over frygten for de skjulte forbandelser vel
især også fordi det var under et helligt tempel, på "hellig grund".
Personnavne opfattedes som så "magiske", at de rummede personens
identitet, ja en del af sjælen, der derfor kunne overleve, hvis navnet f.eks.
var indsat i en statue. At udslette et navn var som at reducere/udslette personen.
Men det har lettet opklaringen af, hvad der i virkeligheden var
sket, at det her var muligt for arkæologer at afdække og rekonstruere dét,
der oprindelig stod i inskriptionerne, før de blev skadet eller destrueret,
idet der ofte underliggende i materialet er spor af den ødelagte skrift.
(F.eks. sikrede Ramses II sig ved at få indhugget sine navne dobbelt dybt).
Monumenter er altid naturligt udsat for senere skader eller endda
hærværk. Men ved Senmuts værker var den samlede, bevidste destruktion
særdeles omfattende - dog med de nævnte inkonsekvente undtagelser:
F.eks. visse steder, hvor Tuthmosis III ikke turde lade det udføre,
eller hvor det af taktiske årsager kan have passet ham fint her, som vi
skal se, at bevare nogle bestemte af Senmuts inskriptioner eller værker.
Et billede af Senmut, malet på væggen i hans andet gravanlæg, synes
målrettet bevidst ødelagt, men stort set kun ved kind og hage, som om det
gjaldt at fjerne det betydningsfulde og måske endda kongelige skæg. Og
dette har i hans tilfælde været en af de vigtigste dele at destruere.
Templet i Deir el-Bahari har sandsynligt haft en lille kultplads for Senmut
som den eneste arkitekt på et niveau, der kunne sammenlignes med den
store Imenhotep (2500 f.Kr.), der også fik en kult her. I så fald, ved sletningen
af Senmuts minde er Senmuts kult blevet ophævet og har kunnet give
plads senere til en kult for en vis Amenhotep, søn af Hapu. (Denne arkitekt
var så højt i rang, at han kunne spille en kronprins' rolle under genspilningen
af sin herre farao Amenhotep III's kroning ved dennes sedfestival).
Den dobbelte Tuthmosis
Det var overalt i Egypten, i Nubien og selv på Sinai, at Tuthmosis III's
håndlangere fjernede Senmut-navne på de fleste af Senmuts statuer, portrætter
og inskriptioner. Alene i Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahari blev
Senmuts navne slettet på 66 af de "skjulte" vægpaneler - men fire figurer
og tekster undslap ødelæggelse: Igen denne svingende fremgangsmåde.
127