GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

helt samme måde kan også planeternes positioner defineres ud fra dekanstjernernes
kendte faste placering. Just dette fører til selve tidspunktet for det omhandlede konjunktionsmønster
på himlen.
Mars-problemet - samt Jupiter og Saturn
Konjunktionen på himlen på Senmuts tid - i 1534 f.Kr. - jf. Skema 2 og Diagram 1,
består af Sirius, Jupiter, Saturn, Merkur og Venus, men ikke nødvendigvis i helt denne
"klassiske" rækkefølge. Således befinder alle øvrige planeter end Mars sig i konjunktion
i Sirius' himmelområde. Hvad angår Mars, viser egyptiske kort generelt to
versioner af konjunktionen:
a: - Ved konjunktionen på selve himlen i 1534 f.Kr. findes denne planet Mars
på afstand fra de andre beskrevne planeter. Mars er, som det vil fremgå, tilsvarende
gengivet på Senmut-kortet (dog ikke omtalt ved hidtidige beskrivelser), men ved en
båd på den vestlige del af himlen på vej mod syd. Ud fra dens position på Senmuts
kort regnes den da i statistikken i Skema 1 at befinde sig i en særlig relation - "opposition"
- til gruppen, dvs. 240-270 grader fra forårsjævndøgnspunktet.
b: - I andre, senere egyptiske kortversioner vises en Mars-figur i en båd, i øst.
Men hos Senmut afbildes kun båden, og som nævnt: i vest. For her - som det
skal demonstreres - er Mars netop i april-maj 1554 f.Kr. retrograd, dvs. at den astronomisk
"går baglæns" i nogen tid, så positionen regnedes ikke for "konkret", hvilket
synes udtrykt ved: den tomme båd.
Denne båd og en ledsagende tekst optræder på senere kort omfortolket til at
være omgivende dekaners navne. Neugebauer og Parker har endda antaget båden for
et stjernebillede og foreslår (vol. 3, p. 24), at kortets pgl. tekst hntt kan være hnt(y),
'skibsbov'. Dog, bådens "den tomme" illustration kan ikke repræsentere et stjernebillede,
men har samme form som de øvrige himmelguders "vehikler" - disse er ikke
"selvstændige" både. Desuden har tekstens ord hntt tydeligt to t'er, hvilket viser
Mars' karakteristika:
"...tjemes khentet (tms hntt) 'den røde sejler/rejser sydpå'...",
dvs. en betegnelse for den altid røde planet Mars; senere hed Mars også ofte Heru
djeser (Hr dsr), 'Horus den røde'. På kortet vises Mars entydigt ikke at være i øst,
men på vesthimlen som nævnt netop "på vej mod syd".
- Den største planet Jupiter kaldes på Senmuts stjernekort:
"...Horus hvis navn er: den der skiller/afgrænser de to lande - stjerne ved
sydlige himmel...".
Jupiter befinder sig her på den vigtige linje, som Verdens-aksen danner som en helt
lige grænselinje, der deler himlen i to halvdele, "lande" - sydlig og nordlig - ligesom
den gængse betegnelse for Egypten: "de to lande", et for egyptisk tradition naturligt
og typisk ordspil. Ved konjunktionens start var Jupiters position tæt ved at være præcis
på denne Verdens-akse (= Sirius' længdegrad), blot en anelse (under en halv buegrad)
syd herfor. Tekstens udtryk "syd(lig)" synes da at udtrykke denne skærpede
præcisering.
- Den næste planet Saturn har på Senmut-kortet betegnelsen:
180