GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Men her kunne Tuthmosis III prøve at lade en himmelobservation
optegne i sine inskriptioner om egne meritter gøre den pågældende observation
til noget betydningsfuldt. På en stele, som Tuthmosis III lod
opstille ved Amontemplet i Barkal nær hele rigets sydgrænse, opregnede
han en række af sine felttog og sejre i nord og syd; ved et af disse togter,
til Asien, optegnedes et astrologisk varsel herom: En stjerne viste sig
på mirakuløs måde forud for et slag, som han derefter vandt som en af
sine vigtigste sejre. Stelens linje 34 og 35 lyder:
"...vagterne var ved at ankomme for at mødes i natten og udføre
reguleringen (skiftet) af vagten. Der var to vagtmænd (siddende over
for hinanden), og en stjerne kom frem syd for dem. Noget lignende
er aldrig forekommet. Den gik ned igen - i retningen over imod dem
- direkte 'modsat til sig selv' (dvs. den gik ned i nord)...".
Denne næsten 3.500 år gamle optegnelse er historiens ældste kendte om
et så gådefuldt himmelfænomen - og bl.a. oversat af G.A. & M.B. Reisner:
"Inscribed Monuments From Gebel Barkal", i Zeitschrift für ägyptische
Sprache und Altertumskunde (Band 69, 1933).
Men en stjerne, der står op og går så hurtigt ned igen, samt går fra syd
til nord - dvs. går "på tværs" af himlen i stedet for fra øst-vestlig - er ikke
nogen stjerne. Af "hurtige" himmelfænomener (og derfor ikke kometer),
der kan flyve i alle retninger vil et sådant uidentificeret objekt ofte være
en meteorit (glødende meteorsten under opløsning oppe i atmosfæren).
Men havde Tuthmosis III været professionel stjernekyndig ligesom Senmut,
ville han næppe have ladet dette fænomen betegne som en stjerne.
At bruge Senmuts/Moses egne metoder har som nævnt været et af de
mest effektive midler til at kunne hamle op med hans dygtighed og magt
- så at sige lade ham "blive slået med sine egne våben". Alle disse efterlignende
aktiviteter fra Tuthmosis III's side var af en så speciel art, at de
aldrig er fundet i forbindelse med nogen anden farao.
Tuthmosis III viste sig åbenbart så særdeles god til at tilegne sig disse
ideer og teknikker, at oppositionen nu med denne Tuthmosis III tilmed
fik det ideelle middel til at udmanøvrere Senmut/Moses. Men samtidig
har den nye mand på tronen selv været et usædvanligt talent ved så effektivt
at udnytte metoden til det yderste. Uden just denne (u)heldige
kombination af en begavet efterligner, der samtidig var dygtig til "at benytte
Moses' metoder imod ham selv", havde Moses lettere kunnet erholde
tronen eller i givet fald vundet retten tilbage. Og da ville hebræernes/israelitternes,
og verdens, historie være blevet en ganske anden.
Den opløsende personlighedsefterligning
Ved den stedfortrædende offerhandling var præsternes og magikernes
mægtige forbandelse kastet på Senmut/Moses for at opløse hans status og
identitet og mest effektivt at forhindre ham i at opnå faraotronen. Ved de
156