GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

Der eksisterer en række overleveringer om Moses - bevaret "uden
for" Bibelen - hos egyptere, grækere, romere m.fl. En udgave, opbevaret
i tibetanske og indiske klosterbiblioteker, handler om Moses og især
Jesus. Den krønike blev fundet 1887 af en russisk opdagelsesrejsende og
forfatter Nicolas Notowitch i Hemis' kloster ved byen Leh i Kashmirs
provins Ladak.
Teksten blev via tolk kopieret af Notowitch, jf. hans bog "La Vie Inconnue
de Jésus-Christ" (Oldendorf 1894). Den udkom på engelsk som
"The Unknown Life of Jesus Christ - Issa, The Prophet of Nazareth"
(New York 1894, London 1895). I klosteret blev teksten i 1926 genfundet
af arkæologiprofessor m.v. G. Nikolaj Roerich; det er rapporteret i
det østrigske dagblad "Der Tag" den 2. juni 1926.
Efter denne gamle buddhistiske krønikes udgivelse i vesterlandene
for nu mere end hundrede år siden samlede interessen sig mest ved krønikens
hovedindhold om Issa (Jesus), der - næsten 1.500 år efter Moses
- tilbragte sine mindre kendte lærdomsår i Indien. Herved rettedes ikke
opmærksomhed mod krønikens oplysninger om Mossa (Moses), hvilke
ellers kunne sættes i relation til Bibelen og til oldtidsforfatternes beretninger.
En afvisning af denne overlevering ville man kunne forholde sig
til, men sandsynligt af forskningspolitiske årsager har teologien og historieforskningen
ignoreret krøniken.
Især gengiver krøniken også: at Moses som kronprins blev fortrængt
af sin stedbror, dvs. netop situationen med Tuthmosis III. Den omtaler
netop to faraosønner og brødre. Krøniken fortæller også - ligesom f.eks.
den jødiske filosof Philo af Alexandria for 2.000 år siden gengav det - at
Moses blev oplært i kundskab af fremmede lærere og eksperter, herunder
også af repræsentanter for hebræerne i Egypten.
At en lokal tradition i et land - Indien - der lå så fjernt fra jødernes
hjemland, er i besiddelse af sådanne informationer om Moses (og Jesus)
er bemærkelsesværdigt. Dette - og hele substansen i beretningen fra klosteret
i Kashmir - viser igen det centrale i sagen som værende plausibelt,
nemlig at Moses var en udstødt egyptisk prins, idet en anden prins, hans
(sted)bror, havde tiltaget sig magten.
Flere kontroversielle overleveringer - hos grækerne
Den græske historiker og filosof Hekataios af Abdera (cirka 320 f.Kr.)
og den romerske historiker Diodorus Siculus (cirka 20 f.Kr.) hævdede
begge, at både Kadmos (der via bystaten bl.a. kendt som Tyrus bragte
Moses' alfabetopfindelse til grækerne) og Danaos hørte til en gruppe,
der undslap fra Egypten i forbindelse med Moses' udrejse.
Både ifølge græske og egyptiske optegnelser (Manetho) viser det
sig, at flere af disse personer, Kadmos, Danaos og Europa samt Kekrops
(hvem endda også antikkens kirkehistoriker Eusebius af Cæsarea sætter
139