GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove - Visdomsnettet

særlige placering ved stjernen Sirius angives et konkret tidspunkt i begyndelsen
af maj samme år 1534 f.Kr. Dette år viser sig så utroligt at være
samtidig med det fra rabbinerskrifterne udregnede fødselsår for Moses.
Og yderligere forbløffende viste denne datering i maj sig at svare til
rabbinerskrifternes nøje angivelse af tiden for Moses' færd på Nilen, da
Faraos Datter officielt modtog ham. Igen må understreges, at netop
astronomiske data kan give den mest præcise datering, der kendes.
Desuden er der i andre inskriptioner og tekster overleveret datoer og
tider, hvorved der har kunnet rekonstrueres et ikke hidtil set samlet forløb
i en større helhed for Senmuts liv. Og hvor også alt dette så overraskende
detaljeret synes at samstemme med mange elementer og data i
Moses-beretningerne.
Ydermere giver oldtidsforfatterne og rabbinerskrifterne en lang række
oplysninger om Moses' unge år i Egypten, hvilket har bidraget til at
kunne sammenføre mindst 20 specifikke, personlige træk og unikke aktiviteter
fælles for både Senmuts og Moses' første cirka 40 år ved faraohoffet
i Egypten (jf. kap. 5). Igen synes alt dette konsekvent og uafvigeligt
at føre til den afgørende identifikation: Senmut er Moses.
Uanset dette, er det første gang: at 1) Senmuts åbenlyse royale herkomst,
såvel som 2) Tuthmosis III's dunkle vej til tronen - analyseres
tværgående.
Identifikation af Moses med historisk person acceptabelt?
I teologisk forsknings historie har det ofte været anset for en betænkelig
sag, hvis nogen ville forsøge at identificere Moses med en kendt eller
mindre kendt konkret person fra en passende historisk periode. Der er en
forståelig afstandtagen til den type forslag, der med en afstand nu på
3.500 år søges fremstillet på en måde, som mange vil anse som værende
alt for konkret.
Alligevel har forskellige forskere i tidens løb sat sig ud over denne
holdning og offentliggjort deres forsøg på at udpege historiske, kendte
personer, hvortil nogle omstændigheder i større eller mindre udstrækning
passer med visse af de overleverede informationer om Moses.
Som nævnt (kap. 1) findes et sådant forsøg bl.a. i den egyptiske
egyptolog Ahmed Osman's værk "Moses, Pharaoh of Egypt" (London
1990), der lader Moses optræde i forbindelse med den gådefulde farao
Akhenaten.
Dette sker også i "The Moses Mystery" (N.Y. 1996) af Gary Greenberg,
der er præsident for Biblical Archaeological Society i New York.
Og f.eks. i Hans Werding’s "Moses war Tutenchamun" (1995)
Et nyt forsøg ses hos Osmans tyske kollega fra Berlins egyptologiske
Museum, Rolf Krauss, der fra nyere fund af hieroglyftekster har rekonstrueret
dele af et livsforløb for en egyptisk prins, Masesaja Amen-
164