Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
Tabel 1.4a: Oversigt institutioner med tilskud fra Nordplus og Grundtvig-aktionen
DANMARK
Tabel 1.4a
102
I alt institutioner
Antal institutioner
med tilskud
fra henholdsvis
Nordplusordningen
Grundtvigaktionen
Andel af institutioner
med tilskud
fra henholdsvis
I alt folkehøjskole område 15 1 2 7% 13%
I alt folkeoplysningen 14 4 6 29% 43%
I alt idebetonede foreningsområde 250 1 0 0% 0%
I alt det frivillige sociale arbejde 118 2 4 2% 3%
TOTAL 397 8 12 2% 3%
Oversigten viser, at landsorganisationerne og andre landsdækkende institutioner fra folkeoplysningen og
delvist området for folkehøjskoler er kommet i gang med at bruge tilskudsmulighederne både fra den nordiske
Nordplus ordning og EU’s Grundtvig-aktioner. Hvorimod det idebetonede foreningsområde og de frivillige
sociale organisationer næsten ikke bruger mulighederne, selvom de som belyst tidligere i afsnit 11.2 har
et kursusudbud med en større andel af ”internationale kurser”, dvs. kurser rettet til en tværnordisk, europæisk
eller international målgruppe. Det er forbavsende. For foreningslivet og de frivillige sociale organisationer
har jo tradition både for at arbejde med ekstern finansiering via offentlige tilskudsordninger, fundraising og
sponsering, og umiddelbart kan disse tilskudsordninger lige så vel bruges af foreningslivet som af det folkeoplysende
område. Det kan skyldes, at det meget omfattende foreningsliv er mere spredt uden samme grad
af fælles paraplyorganisationer som fx DFS for folkeoplysningen, der kan varetage en fælles information til
medlemsorganisationerne. Måske betyder den større spredning også, at tilskudsgiverne har haft sværere ved
at få en effektiv information ud til foreningslivets organisationer.
Men det kan også skyldes, at tilskudsgiverne i højere grad prioriterer den mere uddannelsesprægede del
af den ikke-formelle sektor som folkeoplysningen og højskoleområdet, fordi de områder er nemmere at integrere
i et samarbejde med de formelle voksenuddannelser om at levere erhvervsrettede kompetencer. Bl.a.
har målet om dokumentation af ”realkompetencer” givet en del af folkeoplysningen en ny legitimitet som underleverandører
for det formelle system, og det er en form for legitimation, som ikke har nogen appel for det
idebetonede foreningsarbejde og det frivillige sociale arbejde, hvor det frivillige arbejde i fritiden inden for
det civile samfund er omdrejningspunktet.
Endvidere kan der også være lagt prioriteringer i tilskudsvilkårene, der udgrænser det almene sigte i foreningslivets
arbejde. Fx udmøntede Styregruppen for Voksne Læring i forlængelse af det danske formandsprogram
i 2005 nye retningslinjer for Nordplus Voksen ordningen i 2006, som gav høj prioritet til indsatsområder
som ”anerkendelse af realkompetencer, kvalitetsudvikling, effektmåling, voksnes basisfærdigheder”, og
den prioritering tilgodeser jo ikke aktiviteter med et alment folkeoplysende indhold, et foreningsbårent idebetonet
sigte, foreningsprægede kulturelle og personlige mål, eller et socialt humanitært formål. Folkeoplysningen
har langt hen tilpasset sig de nye beskæftigelsesrettede krav med ansøgninger om vurdering af ”nyttige
realkompetencer”, målinger af de effekter som ministeren fandt vigtige etc., men den tilpasning tror ikke
engang ministeren, at foreningslivet kan bruges til, og endnu mindre foreningslivet selv. Det er både blevet sat
udenfor døren og har ingen ønsker om at åbne den – og så visner tilskuddene.
Nordplus
ordning m.v.
Grundtvigaktionen