Da dannelsen gik ud - Interfolk

IV: Vurderinger og anbefalinger
Den store udfordring i det 21. århundredes globale verden bliver at sikre mere symmetri mellem det økonomiske
marked og den politiske myndighed. En symmetri, som med held blev udfoldet i de nordiske velfærdssamfund,
og en symmetri, som på globalt plan ikke styrkes ved at følge OECD´s syn på livslang læring,
men derimod UNESCO´s syn, som er i slægt med de nordiske landes tidligere forståelse.
Nordens mulige bidrag til den globale udvikling kan ikke være at afvikle de sider i den nordiske model, som
er præget af en symmetri mellem økonomi og politik og som udgør et foregangsområde for indfrielse af menneskerettigheder,
folkesuverænitet og global ansvarlighed. I dag er globaliseringen blevet et udtryk for, at viden
som en produktionsfaktor har forbundet verden i en fælles global skæbne. Derfor er et globalt perspektiv
på uddannelse, hvor idealet om verdensborgeren spiller en hovedrolle, nødvendigt.
Der er globalt set behov for et modbegreb til ”livslang læring”, som kan støtte UNESCO`s dagsorden og FN´s
rolle, og det begreb kan vi med et udtryk fra Grundtvig kalde ”læring for livet”. Læring og viden skaber i sig
selv ikke en bedre verden. Viden kan, som Grundtvig skrev, bruges både til at ødelægge liv og til at udvikle liv.
”da skal man forskel kende
på solskin og på lyn,
skønt begge de kan brænde
og skabe klare syn;
thi, som fornuften giver,
det ene lys opliver,
det andet slår ihjel” 184
Hvad vi behøver globalt set, er ikke bare mere viden og flere kompetencer, men oplysning med et alment sigte.
Hvad verden behøver, er ikke kun livslang læring, men også læring for livet.
19.2 Budgetmæssige reduktioner af den frie folkeoplysning
Nordisk Ministerråds budget for 2007 var på i alt 840 mio. dkr., og heraf blev der afsat 218 mio. kr. (26 %) til
uddannelse og forskning med følgende fordeling:
Området for voksenuddannelse og folkeoplysning fik 17,4 mio. (8 %) med 1,1 mio. til SVL, Styringsgruppen
for Voksnes læring, 6,4 mio. til politikudvikling for voksnes læring, lig NVL, Netværk for voksnes læring, 8,8
mio. til Nordplus Voksen og 1,1 til NSU, Nordisk Sommeruniversitet.
Grundskolerne og ungdomsuddannelserne fik 21,2 mio. (10 %) med 1,5 mio. til Nordisk Skolesamarbejde
og 19,7 mio. til Nordplus Junior.
De højere uddannelsesinstitutioner fik broderparten med i alt 163 mio.(75 %) med 1,3 mio. til Högut, 105
mio. til Nordforsk, 32 mio. til Nordplus højere uddannelse og 25 mio. til særlige forskningsinstitutioner.
Til andre aktiviteter blev der afsat 17 mio. (7 %) med 1,3 mio. til Nordens Sprogråd, 8,7 mio. kr. til Nordplus
Sprog, 1,0 mio. til Norden-undervisning i udlandet samt 6 mio. til generelle initiativer m.v.
Under området for voksenuddannelse og folkeoplysning modtog de traditionelt folkeoplysende miljøer inkl.
de frie foreningsliv kun 31 % af det samlede Nordplus Voksen tilskud i 2007. NVL´s fokus i indsatsen er ikke
nærmere analyseret i denne kortlægningsopgave, men der er tydeligvis tale om en overvægt i samarbejdet
med de erhvervsrettede og formelt kompetencegivende uddannelser, og det samme må siges om det fokus,
som styregruppen for området, SVL udviser. Nordisk Sommeruniversitet laver et flot oplysningsarbejde med
et alment sigte, men det må som institutionstype primært rubriceres under de højere uddannelser.
Med et slag på tasken kan man sige, at de traditionelt folkeoplysende miljøer i den ikke-formelle sektor i
2007 kun modtog omkring en 1/3 af midlerne til området for voksnes læring, eller omkring 5,5 mio. kr. i ressourceindsats
fra Nordisk Ministerråd svarende til 2,5 % af de samlede midler, der er afsat til uddannelse og
forskning. Det er således ikke de ”traditionelt folkeoplysende miljøer” med rod i det civile samfund, som vægtes
højt i tiden.
Tværtimod er det en meget lav vægtning, og den har da også været bedre før den nye diskurs om livslang
læring for erhvervslivet slog igennem.
184 Grundtvig: Nu skal det åbenbares. Den danske højskolesangbog, 18. udgave, nr. 88, vers 9.
187