27.07.2013 Views

Da dannelsen gik ud - Interfolk

Da dannelsen gik ud - Interfolk

Da dannelsen gik ud - Interfolk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden<br />

Nøgleb<strong>ud</strong>skab 4 fremlægger forslag til værdsættelse af læring, især inden for ikke-formel og uformel læring<br />

og herunder at <strong>ud</strong>vikle metoder til anerkendelse af realkompetencer. Det lyder meget tilforladeligt, og<br />

mange fra folkeoplysningens område har set det som en god mulighed for at få anerkendt kvaliteten af den<br />

læring, der foregår i denne ikke-formelle sektor. Det indebærer dog, at det er områdets folkeoplysende, livsoplysende,<br />

kulturelle og dannelsesprægede kvaliteter, der vurderes, og at det især er deres betydning for de<br />

medmenneskelige og medborgerlige dimensioner inden for det personlige og kulturelle område og det civile<br />

samfund, som bliver værdsat.<br />

Men der er ikke belæg for, at det var en kvalificering af det private og civile liv og de kulturelle og medborgerlige<br />

aktiviteter i fritiden, som var i fokus med EU-Kommissionens plan for anerkendelse af realkompetencer.<br />

Tværtimod. Afsnittet om nøgleb<strong>ud</strong>skab 4 begynder således:<br />

”I vidensøkonomien er fuld <strong>ud</strong>vikling og anvendelse af menneskelige ressourcer en afgørende faktor<br />

for opretholdelse af konkurrenceevnen. I den sammenhæng er eksamensbeviser, certifikater og kvalifikationer<br />

vigtige referencer både for arbejdsgivere og den enkelte på arbejdsmarkedet og i virksomheden.<br />

Arbejdsgiveres øgede efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og øget konkurrence mellem<br />

enkeltpersoner om at opnå og beholde beskæftigelse fører til en meget højere efterspørgsel efter anerkendt<br />

læring end nogen sinde før”. 56<br />

Det er tydeligvis ikke alle typer læring, som man er interesseret i at værdsætte og anerkende, men derimod<br />

kun det læringsindhold og dermed de læringsformer, som kan bruges i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng,<br />

og som kan sikre en harmonisering af og hermed øget mobilitet i <strong>ud</strong>dannelses- og arbejdsmarkedet i<br />

EU. Fordi<br />

”Et integreret EU med et åbent arbejdsmarked, hvor borgerne har ret til frit at bo, st<strong>ud</strong>ere, <strong>ud</strong>danne<br />

sig, og arbejde i alle medlemsstater kræver, at viden, færdigheder og kvalifikationer både bliver lettere<br />

at forstå og i højere grad bliver ”overførbare” i praksis inden for EU”. 57<br />

Det fremhæves, at der er opnået vigtige fremskridt i EU i de gensidige aftaler om anerkendelse af formelle<br />

kompetencer inden for de videregående <strong>ud</strong>dannelser og regulerede og tekniske erhverv, men at <strong>ud</strong>viklingen<br />

halter bagefter i anerkendelsen af realkompetencer opnået i den ikke-formelle læringssektor og i den uformelle<br />

sektor, især kompetencer erhvervet i arbejdslivet. Derfor er det<br />

”absolut nødvendigt at <strong>ud</strong>vikle systemer af høj kvalitet til merit for tidligere <strong>ud</strong>dannelse og arbejds- og<br />

livserfaring (Accreditation of Prior and Exeriential Learning, APEL)) og at fremme anvendelsen af dem<br />

i en lang række sammenhænge. Arbejdsgivere og de, der er ansvarlige for adgangskravene på <strong>ud</strong>dannelsesinstitutionerne,<br />

skal også overbevises om værdien af den slags beviser og anden dokumentation.(..)<br />

De anvendte metoder kan synliggøre færdigheder og kompetencer, som den pågældende ikke<br />

selv vidste, at han havde og således kunne tilbyde til arbejdsgivere.” 58<br />

Kort sagt: Det er de læringskvaliteter eller de realkompetencer, som de erhvervskompetencegivende <strong>ud</strong>dannelser<br />

og arbejdsgiverne har brug for, der skal fremmes og anerkendes. Når der tales om at fremme ”livslang<br />

læring”, menes der kun et bestemt <strong>ud</strong>snit af det samlede læringspotentiale, nemlig det snit som kan sikre<br />

livslang læring som medarbejder for erhvervslivet. En livslang læring for at blive et vis og rig person, eller<br />

for at være en vidende og engageret medborger, eller for at deltage i læringsaktiviteter for at skabe kunst og<br />

skønhed eller blot for at lege, nyde livet og opleve livsglæde og lykke ind<strong>gik</strong> ikke i Kommissionens læringsbegreb.<br />

Memorandummets konkretisering af strategien for livslang læring viser, at det dobbelte mål om at styrke<br />

beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab langt fra var i balance, og at det anvendte læringsbegreb<br />

er præget af en instrumentel diskurs. Det var også de punkter, som blev mest kritiseret i den efterfølgende<br />

høringsrunde.<br />

56 Memorandum, p. 16<br />

57 Memorandum, p. 16<br />

58 Memorandum, p. 16-17<br />

40

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!