Da dannelsen gik ud - Interfolk
Da dannelsen gik ud - Interfolk
Da dannelsen gik ud - Interfolk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden<br />
Nøgleb<strong>ud</strong>skab 4 fremlægger forslag til værdsættelse af læring, især inden for ikke-formel og uformel læring<br />
og herunder at <strong>ud</strong>vikle metoder til anerkendelse af realkompetencer. Det lyder meget tilforladeligt, og<br />
mange fra folkeoplysningens område har set det som en god mulighed for at få anerkendt kvaliteten af den<br />
læring, der foregår i denne ikke-formelle sektor. Det indebærer dog, at det er områdets folkeoplysende, livsoplysende,<br />
kulturelle og dannelsesprægede kvaliteter, der vurderes, og at det især er deres betydning for de<br />
medmenneskelige og medborgerlige dimensioner inden for det personlige og kulturelle område og det civile<br />
samfund, som bliver værdsat.<br />
Men der er ikke belæg for, at det var en kvalificering af det private og civile liv og de kulturelle og medborgerlige<br />
aktiviteter i fritiden, som var i fokus med EU-Kommissionens plan for anerkendelse af realkompetencer.<br />
Tværtimod. Afsnittet om nøgleb<strong>ud</strong>skab 4 begynder således:<br />
”I vidensøkonomien er fuld <strong>ud</strong>vikling og anvendelse af menneskelige ressourcer en afgørende faktor<br />
for opretholdelse af konkurrenceevnen. I den sammenhæng er eksamensbeviser, certifikater og kvalifikationer<br />
vigtige referencer både for arbejdsgivere og den enkelte på arbejdsmarkedet og i virksomheden.<br />
Arbejdsgiveres øgede efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og øget konkurrence mellem<br />
enkeltpersoner om at opnå og beholde beskæftigelse fører til en meget højere efterspørgsel efter anerkendt<br />
læring end nogen sinde før”. 56<br />
Det er tydeligvis ikke alle typer læring, som man er interesseret i at værdsætte og anerkende, men derimod<br />
kun det læringsindhold og dermed de læringsformer, som kan bruges i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng,<br />
og som kan sikre en harmonisering af og hermed øget mobilitet i <strong>ud</strong>dannelses- og arbejdsmarkedet i<br />
EU. Fordi<br />
”Et integreret EU med et åbent arbejdsmarked, hvor borgerne har ret til frit at bo, st<strong>ud</strong>ere, <strong>ud</strong>danne<br />
sig, og arbejde i alle medlemsstater kræver, at viden, færdigheder og kvalifikationer både bliver lettere<br />
at forstå og i højere grad bliver ”overførbare” i praksis inden for EU”. 57<br />
Det fremhæves, at der er opnået vigtige fremskridt i EU i de gensidige aftaler om anerkendelse af formelle<br />
kompetencer inden for de videregående <strong>ud</strong>dannelser og regulerede og tekniske erhverv, men at <strong>ud</strong>viklingen<br />
halter bagefter i anerkendelsen af realkompetencer opnået i den ikke-formelle læringssektor og i den uformelle<br />
sektor, især kompetencer erhvervet i arbejdslivet. Derfor er det<br />
”absolut nødvendigt at <strong>ud</strong>vikle systemer af høj kvalitet til merit for tidligere <strong>ud</strong>dannelse og arbejds- og<br />
livserfaring (Accreditation of Prior and Exeriential Learning, APEL)) og at fremme anvendelsen af dem<br />
i en lang række sammenhænge. Arbejdsgivere og de, der er ansvarlige for adgangskravene på <strong>ud</strong>dannelsesinstitutionerne,<br />
skal også overbevises om værdien af den slags beviser og anden dokumentation.(..)<br />
De anvendte metoder kan synliggøre færdigheder og kompetencer, som den pågældende ikke<br />
selv vidste, at han havde og således kunne tilbyde til arbejdsgivere.” 58<br />
Kort sagt: Det er de læringskvaliteter eller de realkompetencer, som de erhvervskompetencegivende <strong>ud</strong>dannelser<br />
og arbejdsgiverne har brug for, der skal fremmes og anerkendes. Når der tales om at fremme ”livslang<br />
læring”, menes der kun et bestemt <strong>ud</strong>snit af det samlede læringspotentiale, nemlig det snit som kan sikre<br />
livslang læring som medarbejder for erhvervslivet. En livslang læring for at blive et vis og rig person, eller<br />
for at være en vidende og engageret medborger, eller for at deltage i læringsaktiviteter for at skabe kunst og<br />
skønhed eller blot for at lege, nyde livet og opleve livsglæde og lykke ind<strong>gik</strong> ikke i Kommissionens læringsbegreb.<br />
Memorandummets konkretisering af strategien for livslang læring viser, at det dobbelte mål om at styrke<br />
beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab langt fra var i balance, og at det anvendte læringsbegreb<br />
er præget af en instrumentel diskurs. Det var også de punkter, som blev mest kritiseret i den efterfølgende<br />
høringsrunde.<br />
56 Memorandum, p. 16<br />
57 Memorandum, p. 16<br />
58 Memorandum, p. 16-17<br />
40