Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
Nøglebudskab 4 fremlægger forslag til værdsættelse af læring, især inden for ikke-formel og uformel læring
og herunder at udvikle metoder til anerkendelse af realkompetencer. Det lyder meget tilforladeligt, og
mange fra folkeoplysningens område har set det som en god mulighed for at få anerkendt kvaliteten af den
læring, der foregår i denne ikke-formelle sektor. Det indebærer dog, at det er områdets folkeoplysende, livsoplysende,
kulturelle og dannelsesprægede kvaliteter, der vurderes, og at det især er deres betydning for de
medmenneskelige og medborgerlige dimensioner inden for det personlige og kulturelle område og det civile
samfund, som bliver værdsat.
Men der er ikke belæg for, at det var en kvalificering af det private og civile liv og de kulturelle og medborgerlige
aktiviteter i fritiden, som var i fokus med EU-Kommissionens plan for anerkendelse af realkompetencer.
Tværtimod. Afsnittet om nøglebudskab 4 begynder således:
”I vidensøkonomien er fuld udvikling og anvendelse af menneskelige ressourcer en afgørende faktor
for opretholdelse af konkurrenceevnen. I den sammenhæng er eksamensbeviser, certifikater og kvalifikationer
vigtige referencer både for arbejdsgivere og den enkelte på arbejdsmarkedet og i virksomheden.
Arbejdsgiveres øgede efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og øget konkurrence mellem
enkeltpersoner om at opnå og beholde beskæftigelse fører til en meget højere efterspørgsel efter anerkendt
læring end nogen sinde før”. 56
Det er tydeligvis ikke alle typer læring, som man er interesseret i at værdsætte og anerkende, men derimod
kun det læringsindhold og dermed de læringsformer, som kan bruges i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng,
og som kan sikre en harmonisering af og hermed øget mobilitet i uddannelses- og arbejdsmarkedet i
EU. Fordi
”Et integreret EU med et åbent arbejdsmarked, hvor borgerne har ret til frit at bo, studere, uddanne
sig, og arbejde i alle medlemsstater kræver, at viden, færdigheder og kvalifikationer både bliver lettere
at forstå og i højere grad bliver ”overførbare” i praksis inden for EU”. 57
Det fremhæves, at der er opnået vigtige fremskridt i EU i de gensidige aftaler om anerkendelse af formelle
kompetencer inden for de videregående uddannelser og regulerede og tekniske erhverv, men at udviklingen
halter bagefter i anerkendelsen af realkompetencer opnået i den ikke-formelle læringssektor og i den uformelle
sektor, især kompetencer erhvervet i arbejdslivet. Derfor er det
”absolut nødvendigt at udvikle systemer af høj kvalitet til merit for tidligere uddannelse og arbejds- og
livserfaring (Accreditation of Prior and Exeriential Learning, APEL)) og at fremme anvendelsen af dem
i en lang række sammenhænge. Arbejdsgivere og de, der er ansvarlige for adgangskravene på uddannelsesinstitutionerne,
skal også overbevises om værdien af den slags beviser og anden dokumentation.(..)
De anvendte metoder kan synliggøre færdigheder og kompetencer, som den pågældende ikke
selv vidste, at han havde og således kunne tilbyde til arbejdsgivere.” 58
Kort sagt: Det er de læringskvaliteter eller de realkompetencer, som de erhvervskompetencegivende uddannelser
og arbejdsgiverne har brug for, der skal fremmes og anerkendes. Når der tales om at fremme ”livslang
læring”, menes der kun et bestemt udsnit af det samlede læringspotentiale, nemlig det snit som kan sikre
livslang læring som medarbejder for erhvervslivet. En livslang læring for at blive et vis og rig person, eller
for at være en vidende og engageret medborger, eller for at deltage i læringsaktiviteter for at skabe kunst og
skønhed eller blot for at lege, nyde livet og opleve livsglæde og lykke indgik ikke i Kommissionens læringsbegreb.
Memorandummets konkretisering af strategien for livslang læring viser, at det dobbelte mål om at styrke
beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab langt fra var i balance, og at det anvendte læringsbegreb
er præget af en instrumentel diskurs. Det var også de punkter, som blev mest kritiseret i den efterfølgende
høringsrunde.
56 Memorandum, p. 16
57 Memorandum, p. 16
58 Memorandum, p. 16-17
40