Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
Nøgleordene er ”almendannelse og folkeoplysning” samt den frie ret til ”at vælge værdigrundlag”. Den norske
og danske folkehøjskole er nært beslægtet, men den norske har bedre støttevilkår, bl.a. kan elever ved den
norske folkehøjskole modtage SU, ligesom de i højere grad kan opsamle merit til videre uddannelse.
4.3 Svensk lovgivning
Hovedområderne for den formelle og ikke-formelle livslange læring i Sverige omfatter
Førskolevirksomheden for aldersgruppen fra 1 – 6 år, herunder førskolen, familiedagplejen og den åbne
førskole.
Grundskolen er niårig med undervisningspligt for aldersgruppen fra 7 - 16 år
Gymnasieskolen med undervisningsret for aldersgruppen fra 16 – 19 år, der både omfatter de erhvervskompetencegivende
og studiekompetencegivende retninger
Videregående kompetencegivende erhvervsuddannelse
Universitet og højskoler
De frivillige skoleformer, især folkeoplysningen og folkehøjskolen
Den svenske grundskole er en niårig enhedsskole med skolestart fra 7-års alderen, svarende til den danske
grundskole både med hensyn til indhold og formål.
De svenske ungdomsuddannelser er ikke som i Finland og Danmark opdelt i et erhvervsfagligt og et gymnasialt
område. De kaldes under ét ”gymnasial utbildning” og de udgør en form for fortsat ”enhedsskole”. De
svenske ”gymnasiale uddannelser” er opdelt i 17 treårige linjer, der alle indeholder 8 kernefag, såsom engelsk,
idræt, matematik, svensk og religion, samt en række liniefag. 13 af de 17 linjer er erhvervskompetencegivende
og sigter på ansættelse i erhvervslivet efter 3 år, men giver også studiekompetence med adgang
til videregående studier. Linierne har 15 ugers praktik på en virksomhed, hvilket er langt mindre end for de
danske erhvervsfaglige uddannelser. 4 af de 17 linier er mere ”gymnasialt prægede” og sigter mod at give studiekompetence
til videregående uddannelser. De svenske ungdomsuddannelsers mere modulprægede opbygning
betyder, at de ikke har samme skel som de danske mellem gymnasier med et mere helhedspræget
almendannende sigte med rødder i den nyhumanistiske tradition og erhvervsskoler med et mere klart erhvervsrettet
sigte med rødder i den nytteorienterede filantropiske skole.
I Sverige hedder al videregående uddannelse ”högskoleutbildning” og der er 61 videregående uddannelsesinstitutioner,
heraf er 14 statslige universiteter og 22 statslige højskoler. Universiteterne udbyder typisk
uddannelser inden for mange fagområder med en tilknyttet forskeruddannelse. Högskolorne, der omfatter
egentlige högskolor, tekniske högskolor og vårdhögskolor (sundhedsuddannelser), har ikke i samme grad
tilknyttet forskningsuddannelser, og de har i højere grad som professionsuddannelser et fastlagt studieprogram.
En del kortere videregående uddannelser i Sverige kaldes ”Kvalificerad Yrkesutbildning” (KY). De udgør en
eftergymnasial erhvervsuddannelse, og de omfatter ca. 680 uddannelser inden for et bredt felt af brancher
i Sverige, primært inden for teknik og produktion, pleje, IT og økonomi. Uddannelserne tilrettelægges i tæt
samarbejde med erhvervslivet, og de er fleksible, med rig mulighed for etablering af individuelle forløb. En
tredjedel af uddannelsen foregår som praktik i en virksomhed. Uddannelserne varer fra 1 til 3 år afhængigt
af den enkelte elevs forudsætninger. Uddannelsen kan udbydes af universiteter, högskolor, kommuner, landsting
og private udbydere.
Folkeoplysningen omfatter folkehøjskoler og studieforbund (oplysningsforbund), og den er kendetegnet
ved at være ”fri og frivillig”, dvs. være fri for statslig styring og frivillig for deltagerne. Ansvaret for fordelingen
af statstilskuddet og tilsynet med virksomheden er overdraget til ”Folkbildningsrådet” (FBR), som er en
ideel forening med tre medlemmer: Folkbildningsförbundet, Sveriges Kommuner og Landsting og Rörelsefolkhögskolornas
intresseorganisation (RIO). I dag får 148 folkehøjskoler og 8 studieforbund andel i statstilskuddet.
27