Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
Derudover omfatter undersøgelsen en nærmere kortlægning af de i alt 273 mobilitets- og samarbejdsprojekter
under Nordplus Voksen i hele programperioden 2004 – 2007. Denne del af undersøgelsen bygger på
Cirius´s offentliggjorte data.
Undersøgelsens dataindsamling fremgår af bilagene.
Bilag I: Kortlægning af kursus- og konferencevirksomheden ved danske landsorganisationer fra folkeoplysning
og foreningsliv i 2006 – 2007, NEA 2007.
Bilag II: Kortlægning af kursus- og konferencevirksomheden ved norske landsorganisationer fra folkeoplysning
og foreningsliv i 2006 – 2007, NEA 2007.
Bilag III: Kortlægning af kursus- og konferencevirksomheden ved svenske landsorganisationer fra folkeoplysning
og foreningsliv i 2006 – 2007, NEA 2007.
Bilag IV: Kortlægning af kursus- og konferencevirksomheden ved fællesnordiske organisationer og institutioner
i 2006 – 2007, NEA 2007.
Bilag V: Nordplus Voksen mobilitetsprojekter 2004 – 2007, NEA 2007.
Bilag VI A: Nordplus Voksen samarbejdsprojekter 2004 - 2007, lande og institutioner, NEA 2007.
Bilag VI B: Nordplus Voksen samarbejdsprojekter 2004 – 2007, indhold, NEA 2007.
Udgangspunktet for kortlægningen af landsorganisationernes konference- og kursusaktivitet indenfor den
ikke-formelle sektor i de nordiske lande var, at der ikke eksisterer noget samlet statistisk materiale om udbuddet,
hverken generelt om antal og fordeling, kursuslængder, grad af tilskud og i særdeleshed ikke om de
indholdsmæssige vægtninger.
Opgaven er hermed, at finde en metode til at indsamle data om området, og den valgte metode til kortlægning
af kursusudbuddet i de tre lande og i de fællesnordiske organisationer bygger på følgende fremgangsmåde.
1) at der er udvalgt et repræsentativt udsnit af organisationer og institutioner fra folkehøjskoleområdet, folkeoplysningen,
det idebetonede foreningsliv og det frivillige sociale arbejde.
a) Hovedparten af de landsdækkende foreninger og særlige institutioner indenfor området for folkehøjskoler
(og frie kostskoler) og folkeoplysningen er medtalt i de tre lande, da de er relativt få. I alt 82.
b) Derimod er det kun en mindre del af landsorganisationerne fra foreningslivet og det frivillige sociale
område, som er medtalt. Fra ca. 1/ 4 af de danske til en mindre andel i Norge og Sverige. I alt 805 organisationer,
som gennemgående er de største og mest kendte organisationer.
2) at data for de enkelte organisationers kursusudbud bygger på en læsning af deres hjemmesider, hvor der
som regel indgår en beskrivelse af organisationens afholdte og kommende konference- og kursusudbud.
a) Så vidt muligt er skoleåret 2006-2007 valgt til optælling, men i en del tilfælde er opgørelsen mest fyldestgørende
for det afsluttede år 2006, og for nogles vedkommende indgår kun fyldestgørende data
for det igangværende år 2007.
b) De i første omgang udvalgte organisationer, der ikke havde fyldestgørende eller uklare data på deres
hjemmesider, - typisk mindre organisationer med få ressourcer – blev trukket ud af undersøgelsen.
c) I øvrigt er organisationer fra idrætsområdet og de politiske foreninger ikke medtalt under det idebetonede
foreningsliv, da de første er for omfattende og på mange måder udgør et selvstændigt område,
og for de sidstnævnte har mange ikke klar information om deres kursusaktivitet, og det kan også diskuteres,
om de tilhører det almindelige civile foreningsliv
d) Finland og Island indgår ikke i undersøgelsen, da det grundet sproglige forhold viste sig umuligt at
læse deres hjemmesider. Undersøgelsen omhandler således kun de skandinaviske lande og ikke de
nordiske lande.
Metoden med at læse hjemmesider viste sig at give flere fordele: Dels er det samme optik, der anvendes på
alle de udvalgte organisationer, ikke mindst kan der benyttes samme forståelse eller definition af, hvad kurser
med et alment sigte indebærer. Dels bliver svarprocenten langt højere. I starten af kortlægningsprocessen
fik en udvalgt kreds af danske organisationer en skriftlig henvendelse om deres kursus- og konferenceaktivitet,
herunder om andelen af kurser med et alment sigte. Men udover at svarprocenten var ret lav, så viste
85