Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
Tabel 6.3c: Udvikling i gennemsnitlig tilskud i de enkelte lande
Gns. tilskud
pr. aktivitet
i 2004-2007
154
Landenes tilskud pr. aktivitet og tilskuddets forhold til det gennemsnitlige tilskud
Danmark Norge Sverige Finland Island Hele Norden
Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
2004 43.190 86% 36.578 118% 36.426 107% 34.908 104% 112.838 65% 44.823 88%
2005 49.723 99% 29.794 96% 28.579 84% 34.850 104% 190.969 110% 51.641 101%
2006 63.683 127% 28.954 93% 46.738 138% 29.616 89% 218.715 126% 57.313 112%
2007 48.720 97% 20.580 66% 28.518 84% 35.254 105% 206.640 119% 56.474 111%
i alt 50.107 100% 31.068 100% 33.926 100% 33.426 100% 173.195 100% 51.018 100%
Tabellen viser udviklingen i det gennemsnitlige tilskud pr. aktivitet i perioden 2004-2007 både samlet set og
for de enkelte lande.
Samlet set stiger tilskuddet pr. aktivitet i perioden fra 88 % i 2004 til 111 % i 2007 målt i forhold til periodens
gennemsnit. Men det er kun Danmark, Finland og især Island som har et stigende tilskud pr. aktivitet i
perioden, mens Norge og især Sverige har et faldende tilskud pr. aktivitet i perioden. Årsagen til denne forskel
er uklar.
Hovedkonklusionen er, at det samlede tilskud falder i perioden, primært fordi antallet af ansøgninger og
hermed støttede aktiviteter falder i perioden. Det er forbavsende, fordi landenes interesse for og tilskud til
international mobilitet i øvrigt er stigende, bl.a. i forhold til EU’s Grundtvig-aktioner, herunder de to decentrale
aktioner: Grundtvig-3 med stipendier til efteruddannelse og Grundtvig-2 med tilskud til læringspartnerskaber.
En forklaring kan være, at institutioner i de nordiske lande har vendt interessen mere mod det europæiske
samarbejde end det nordiske samarbejde; en anden og mere sandsynlig forklaring er den simple, at de økonomiske
tilskudsrammer er højere i EU-ordningerne end i de nordiske ordninger. For rent administrativt er
de nordiske ordninger lige så nemme eller nemmere at arbejde med end EU’s ordninger.
16.4 Fordeling på institutionsområder
I denne del af undersøgelsen er antallet af aktiviteter og tilskud i perioden 2004 – 2007 fordelt på 7 institutionsområder:
De ikke-formelle institutioner med grundlag i det civile samfund, herunder 1) folkehøjskoler, 2) folkeoplysningen
og 3) det frivillige og idebetonede foreningsliv.
De formelle uddannelser, herunder 4) ungdomsuddannelser og korte, mellemlange og lange videregående
uddannelser, og 5) de erhvervsrettede voksenuddannelser.
Andre læringsområder, herunder 6) offentlige institutioner som museer, biblioteker, kommunale forvaltninger
indenfor arbejdsmarked, uddannelse, kultur og fritid m.v., fængselsvæsenet, offentlige videnscentre
etc.; og 7) faglige organisationer, specialpædagogiske interesseorganisationer og institutioner m.v.
Sigtet er at kortlægge, hvor stor en andel de ”traditionelle folkeoplysende områder” udgør af de samlede mobilitetsaktiviteter
inden for Nordplus Voksen. Kategoriseringen sker ud fra den institution, som er den ansvarlige
organisation for partnerkredsens aktivitet.