Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
”Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik
på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det er egnet til at
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får
reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,
3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund og bidrage til deres personlige udvikling,
4) imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer
vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder
udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi,
og
5) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse”
Uddannelsernes sigte er alt overvejende erhvervsrettet, men der indgår også med pkt. 3 en medborgerlig og
personlighedsudviklende dimension.
De videregående uddannelser
De videregående uddannelser har tre hovedlove for henholdsvis de korte, mellemlange og lange videregående
uddannelser.
Loven for de korte videregående uddannelser 6 fastsætter det erhvervsrettede formål i § 2, stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Uddannelserne skal have til formål at kvalificere den uddannede til at løse praktiske, erhvervsnære
opgaver på et analytisk grundlag.
Stk. 3. De enkelte uddannelser skal tilrettelægges med henblik på at kunne opfylde generelle behov
for erhvervsmæssige kvalifikationer.”
Loven for de mellemlange videregående uddannelser 7 fastsætter formålet i § 3:
”Uddannelserne skal give de studerende inden for de enkelte uddannelsesområder teoretiske og praktiske
kvalifikationer på højt fagligt niveau og grundlag for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunktion.
Stk. 2. Uddannelserne skal desuden kunne skabe forudsætninger for videreuddannelse, herunder
gennem diplomuddannelser, masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser.
Stk. 3. Uddannelserne skal endvidere bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til
aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”
Det professionsrettede mål gælder for stk. 1 og 2, mens stk. 3 angiver et bredere mål om medborgerskab og
demokratisk medvirken.
Loven for de lange videregående uddannelser 8 fastsætter formålet i § 2:
”Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale
niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem
forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine
forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og
resultater.
Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.
Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale
samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til
at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central videns- og
kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde
medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
6 Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser). LOV nr 1115, 29/12/1997
7 Lov om mellemlange videregående uddannelser. LOV nr 481 af 31/05/2000
8 Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven). LBK nr 280 af 21/03/2006
19