Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
Cirius bestemmer således, at målet med ”internationaliseringen” er ”at øge samspillet med og forståelsen for
mennesker fra andre lande og kulturer” eller ”at styrke den mellemfolkelige forståelse”. Denne menneskelige
interesse kan være en del af forklaringen, men det er langt fra den fulde forklaring.
For det første er essensen i ”internationaliseringen” eller ”globaliseringspresset” ikke at mennesker på
tværs af grænser nu begynder at søge sammen, men at verdensmarkedets udbredelse og de nye informationsteknologier
indebærer en øget bevægelsesfrihed for kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det er
presset fra den nye globale markedsøkonomi, der præger formen for globalisering, og som sætter dagsordenen
for uddannelsernes internationalisering.
For det andet er ændringerne i uddannelsespolitikken i Danmark som i EU´s andre medlemsstater styret af
EU’s strategi om at udvikle et integreret uddannelsesmarked, der kan styrke EU som en af de økonomiske og
politiske stormagter i den globale konkurrence. Det er ikke den unge ”dyrepasserelevs” ønske om at komme
på dannelsesrejse til Spanien, der er baggrunden for den øgede harmonisering af uddannelsessektoren i EU,
men omvendt EU’s pres for at harmonisere dette område, at ”dyrepassereleven” i det hele taget kommer til
Spanien. De tilskudsprogrammer for øget international mobilitet især i EU området, som Cirius administrerer,
er ikke begrundet i ønsket om at øge den mellemfolkelige forståelse, men må ses som et led i den strategi
for livslang læring, som EU-Kommissionen lancerede i 2000 og som Nordisk Ministerråd efterfulgte.
Men der kan være forskelle på, hvordan de enkelte medlemsstater søger at implementere denne strategi,
bl.a. er den danske borgerlige regerings globaliseringsstrategi for uddannelsesområdet fra 2005 kendetegnet
ved en meget ensidig vægtning af det beskæftigelsesfremmende mål i forhold til EU’s mere afbalancerede
strategi for at sikre det tredelte mål om personlig udvikling, medborgerskab og beskæftigelsesfremme.
Cirius spillede en aktiv rolle med rådgivning og politikformulering i forhold til regeringens Globaliseringsstrategi,
hvor dagsordenen ikke handler om at styrke ”den mellemfolkelige forståelse” eller et aktivt medborgerskab,
men om at styrke den økonomiske konkurrenceevne. Strategien er regeringens ansvar, men regeringen
har åbenbart haft så stor tillid til Cirius´s politiske forståelse og rådgivning, at man efterfølgende
tildelte Cirius en central placering i regeringens ”strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland
2007-2010” 158 .
8.6 Den danske regerings globaliseringsstrategi
I Danmark blev grundlaget for den statslige voksenuddannelsespolitik formuleret i Rapport fra udvalget om
voksen- og efteruddannelse, udgivet af Finansministeriet i 1994. Her fremhæves det, at ”de vigtigste formål
med voksen- og efteruddannelse er at opkvalificere arbejdsstyrken og derigennem øge den samlede produktion
og mindske strukturarbejdsløsheden”. I rapporten anlægges et klart økonomisk perspektiv på voksen-
og efteruddannelse. I 1996 udgav Undervisningsministeriet forslaget om et videreuddannelsessystem
for voksne, hvor det også er kompetencegivning i en erhvervsmæssig sammenhæng, som dominerer. Fra det
tidspunkt er det ikke undervisningsministeriet, men finansministeriet der fører pennen, når fremtidens uddannelser
skal beskrives, bl.a. i den store rapport om kvalitet i uddannelsessystemet fra 1998.
Dette erhvervsrettede sigte dominerer nu entydigt den danske regerings aktuelle politik for uddannelsesområdet.
I april 2006 udgav regeringen sin længe ventede globaliseringsrapport. 159 Rapporten indeholder
350 konkrete initiativer fordelt på 14 hovedområder indenfor uddannelse og forskning. Det 13. område
har titlen ”Alle skal uddanne sig hele livet”, og angiver regeringens mål inden for voksnes læring, eller rettere
”livslang opkvalificering og uddannelse”, som det hedder i regeringens terminologi.
Til forskel fra EU’s strategi, hvor der indgår tre sideordnede mål om personlig udvikling, aktivt borgerskab
og beskæftigelsesfremme, så handler regeringens globaliseringsstrategi udelukkende om erhvervsrettede
mål, og for voksenuddannelserne har den kun fokus på de erhvervskompetencegivende voksenuddannelser.
Tonen slås an i det indledende afsnit.
158 Jf. ”National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland 2007-2010, Cirius August 2007”, samt den forudgående
rapport ”Towards a Danish International Education Strategy: A Study for CIRIUS, December 2006. Authors: Tim Rogers and Neil
Kemp”
159 Hovedrapporten var ”Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativer, Regeringen
april 2006”. Desuden udgav regeringen en kortere udgave ”Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale
økonomi – de vigtigste initiativer, kort udkast til globaliseringsrådet, Regeringen marts 2006”.
65