Da dannelsen gik ud - Interfolk

IV: Vurderinger og anbefalinger
færdigheder”. Der er behov for nye retningslinier, der prioriterer aktiviteter med fokus på læringens indhold
og herunder især indholdsmæssige aktiviteter med et alment eller dannelsespræget sigte, fx oplysningsvirksomhed
der behandler de nordiske samfunds udfordringer i lyset af globalisering og postmodernitet. Hermed
vægtes de kerneydelser, som både traditionelt og principielt har kendetegnet den frie folkeoplysning og
det idebetonede foreningsliv.
For det andet bør der sættes grænser for den nuværende overførsel af de begrænsede midler i Nordplus
Voksen (8 mio.) til andre institutionsområder fra de formelle uddannelser og offentlige myndigheder, der kan
få støtte fra andre Nordplus programmer. Det er ikke rimeligt, at andre områder såsom ungdomsuddannelser,
der kan få støtte fra Nordplus Junior (20 mio.) og videregående uddannelser, der kan få støtte fra Nordplus
(32 mio.), samt offentlige myndigheder lige fra kommunale fritidsforvaltninger til offentligt finansierede
museer og amtslige videnscentre, der har en vifte af andre nordiske tilskudsmuligheder - samlet set kan beslaglægge
omkring 2/3 af midlerne i Nordplus Voksen.
Institutioner fra folkeoplysningen og foreningslivet kan hverken være ansøgerorganisation eller indgå som
partnere i de andre Nordplus ordninger. Under EU´s Grundtvig-aktion har man fastlagt regler om, at de ansøgende
organisationer skal komme fra området for folkeoplysning og voksenuddannelse. Vel ud fra den betragtning,
at de andre institutionsområder har mange andre favorable tilskudsordninger, lige fra Comenius
for grundskolen, Leonardo for de erhvervsfaglige uddannelser, Erasmus for de videregående uddannelser
samt en mængde andre aktioner for andre institutionsområder og brugergrupper.
Den naturlige afgræsning kan som for Grundtvig-aktionen bestå i, at den ansøgende organisation skal komme
fra institutioner i den ikke-formelle sektor, der arbejder med folkeoplysning og voksenuddannelse, men
at der i øvrigt gerne må indgå en kreds af partnere fra andre sektorer og institutionsområder.
3. Nyt mandat for Nordisk Netværk for Voksnes Læring
Generelt bør NVL, Nordisk Netværk for Voksnes Læring, der budgetmæssigt bygger på de frigjorte midler fra
lukningen af Nordens Folkeliga Akademi, også tage bemærkningerne alvorligt om, at ”der skal tages særlige
hensyn til folkeoplysningens traditionelle miljøer”, som det lyder både i vedtægterne for Styregruppen for
Voksnes Læring, og som det lød i grundlagsdokumentet for NVL´s etablering.
For det første er der behov for at revidere retningslinjerne for NVL´s virksomhed, så den ensidige fokus på
læringens rammer erstattes af et mere balanceret fokus, der også tilgodeser et fokus på læringens indhold og
herunder især indholdsmæssige aktiviteter med et alment eller dannelsespræget sigte, for hermed at vægte
de kerneydelser, som både traditionelt og principielt har kendetegnet de almene voksenuddannelser, den frie
folkeoplysning og det idebetonede foreningsliv.
For det andet bør NVL i højere grad også prioritere støtten til netværk inden for den ikke-formelle sektor,
især for folkeoplysningens og foreningslivets område i stedet for den nuværende ensidige støtte til netværk
for den erhvervsrettede voksenuddannelse, de videregående professionsuddannelser, offentlige kompetence-
og videnscentre med et beskæftigelsesfremmende sigte, arbejdsmarkedsorganisationer og det private
erhvervsliv.
Det kan diskuteres, om NVL i det hele taget er gearet til at varetage udviklingsopgaver for de ”traditionelt
folkeoplysende miljøer” både med hensyn til indholdsmæssige opgaver med et alment sigte og de organisatoriske
opgaver med at udvikle tværnordiske netværk for institutioner primært fra den ikke-formelle sektor.
Et alternativ kunne derfor være at tænke i to typer NVL: Det nuværende, som har sine ”spidskompetencer” i
forhold til en erhvervsrettet livslang læring, og et nyt parallelt netværk, der skulle have sine ”spidskompetencer”
i forhold til den almene livslange læring og netværk i den ikke-formelle sektor og det civile samfund.
4. Nye tilskudsområder
Generelt er der behov for at frigøre midler til nye programmer, der kan styrke den almene voksenuddannelse,
den frie folkeoplysning, det idebetonede foreningsliv og det frivillige sociale arbejde. Sådanne midler kunne
findes ved
Enten at udvide den andel på 8 %, eller ca. 17,4 mio. dkr., som folkeoplysningen og voksenuddannelserne
fik i 2007 af det samlede budget for uddannelse og forskning på 218 mio. dkr. Fx vil en udvidelse fra 8 % til
10 % af hovedområdets midler give ca. 3,5 mio. dkr. ekstra. Det ville næppe gøre den store forskel for den
190