Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
20
Stk. 4. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres
tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.”
Stk. 1 pointerer, at universitetets afgørende opgave er at udvikle viden som et mål i sig selv, og under stk. 2
følgelig, at den akademiske forskningsfrihed er afgørende. Stk. 3 rummer derimod et mere instrumentelt og
pragmatisk syn på viden som et middel til økonomisk vækst og socialt velfærd samt den medborgerlige opgave
med at deltage i den offentlige debat.
Formålsbestemmelsen er hermed den mindst instrumentelle af de nordiske universitetslove. Universitetets
hovedopgave er fortsat den traditionelt akademiske at værne om og udvikle den frie tanke og en videnskabelighed
forpligtiget på sandhedssøgning.
Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
Hovedområdet for de kortere formelle voksenuddannelser udgøres af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
og enkeltfag ved erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Disse områder dækkes af loven om arbejdsmarkedsuddannelser 9 og formålet fremgår af § 1, stk. 2:
”Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal
1) bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse
med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,
2) medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse
med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt,
3) give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence
gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet
grunduddannelse.”
Målsætningen er entydigt rettet mod at fremme beskæftigelsesegnetheden. Det andet hovedmål om at fremme
”active citizenship”, som EU’s meddelelser om livslang læring og voksenuddannelser betoner, nævnes
ikke i den danske lovgivning.
Folkeoplysningen
Folkeoplysningsloven 10 udgør det fælles lovgrundlag for den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne),
det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskolerne og folkeuniversitetet.
I § 1 fastlægges det overordnede fælles sigte om at ” sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende
virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.” Endvidere gælder det som
fælles vilkår for disse områders ikke-formelle læring, at der ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende
undervisning. Men derudover fastlægger Folkeoplysningsloven forskellige formål for de forskellige folkeoplysende
områder.
Formålet for den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) fastlægges i § 7:
”Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen at
øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar
for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.”
Formålet for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (foreningslivet) fastlægges i § 14:
”Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i
det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at
tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Stk. 2. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt samt idébestemt og samfundsengagerende
børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling.”
9 Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.LOV nr 446 af 10/06/2003
10 Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler
samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven). LBK nr 535 af 14/06/2004