Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
5. Livslang læring og human capital, Unesco og OECD
5.1 Forhistorien
Ideen om livslang læring er ikke ny. I den europæiske idehistorie har den humanistiske hovedstrømning altid
set uddannelse og oplysning som det essentielle for menneskelig frihed og menneskelig rigdom.
For antikkens grækere var det ypperste mål for den frie borger at tilegne sig viden om verden og sig selv
og hermed blive et helt menneske, og denne læring skulle udfoldes gennem hele livet. Samme tankegang kan
ses i renæssancen og oplysningstiden og især i den tyske nyhumanisme, hvor livet blev set som en livslang og
uafsluttelig dannelsesproces mod visdom.
Udviklingen af den nordiske højskolebevægelse byggede på Grundtvigs forståelse af folkelig oplysning og
livsoplysning som det afgørende led i at sikre en livslang oplysning, der kunne udvikle hele og levende mennesker,
aktive medborgere og duelige medarbejdere. Oplysning var for ham den enkeltes livsgrundlag og målet
for den fælles historie.
I nyere tid er begrebet først eksplicit brugt af Eduard Lindman i hans klassiker Meaning of Adult Education
fra 1926, som var inspireret af hans ven og kollega John Dewey. I 1929 udgav Basil Yeaxlee inspireret af Lindman
og hans egne erfaringer med voksenuddannelse i England den første større behandling af begrebet i bogen
Lifelong Education, som var præget af et humanistisk uddannelsessyn:
”Voksen uddannelse er lige så uadskillelig fra et normalt liv som mad og fysisk bevægelse. Livet kræver
– for at blive levende, stærkt og kreativt – stadig refleksion over ens erfaringer, så ens handlinger
kan blive ledt af visdom.” 41
5.2 UNESCO og OECD
Ideen om livslang læring er således ikke ny. Men begrebet begynder først at vinde uddannelsespolitisk indflydelse,
da to centrale internationale organisationer bliver advokater for ideen, nemlig UNESCO 42 fra omkring
1970 og OECD 43 fra omkring 1980 - og de taler for en livslang læring ud fra vidt forskellige forståelser.
UNESCO´s brug af begrebet hørte til den humanistiske tradition og var forbundet med demokrati og selvudvikling.
Her ses uddannelse som et mål i sig selv, og ikke som blot et middel for en styrket økonomisk konkurrenceevne.
Fx ser man alfabetisering som værende vigtig for samfundsmæssig og økonomisk udvikling,
men behovet for alfabetisering begrundes primært i den enkeltes ret til at opnå viden og kultur.
På grund af Danmarks stærke tradition for folkeoplysning blev den første UNESCO-konference om voksen
uddannelse i 1949 afholdt på den Internationale Højskole i Helsingør. Inspirationen fra den danske og nordiske
tradition for folkeoplysning var også tydelig i den næste UNESCO-konference om voksenuddannelse i
Montreal i 1960. Montreal-erklæringen fastslog, at ”folk skulle blive opmuntret til at føle stolthed og værdighed
i deres egen kulturelle baggrund”. Men det var først med rapporten Learning to be, udgivet i 1972 af Edgar
Faure for UNESCO´s internationale kommission for uddannelse, at begrebet blev kendt, og rapporten blev
med dens mange oversættelser og genoptryk en af UNESCO´s mest populære udgivelser. Hovedtemaet er, at
uddannelse må være både livslang og livsbred:
”Vi skal ikke længere erhverve viden én gang for alle, men lære at udvikle vores viden gennem hele livet
– lære at være”. 44
I det seneste årti har dagsordenen for voksenuddannelse og livslang læring skiftet karakter, både internationalt
og her i landet. Op gennem 70’erne var det UNESCO´s mere humanistiske og demokratiske tilgangsvinkel,
41 Basil Yeaxlee: Lifelong Education, 1929, p. 28
42 UNESCO (the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev dannet den 16. november 1945, med det ambitiøse
mål at skabe fred mellem mennesker gennem udvikling af landenes uddannelser, videnskab og kulturtilbud.
43 OECD (Organization for Economic Co-operation and Development) blev etableret i 1961 med grundlag i OEEC (the Organization
for European Economic Co-operation), der blev dannet i 1947 med støtte fra USA og Canada for at koordinere Marshall hjælpen til
udvikling af Europa efter 2. verdenskrig. OECD har 30 medlems lande, som ønsker at styrke demokrati og markedsøkonomi med
fokus på økonomisk vækst, høj beskæftigelse og stigende levestandard, samt sikring af en fri verdenshandel. De 30 medlemslande
kommer alle fra Europa, USA og Commonwealth landene samt Japan, Sydkorea og Mexico.
44 Edgar Faure: Learning to be, Towards an educating society, 1972
35