Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
Derimod bruger det idebetonede foreningsområde og det frivillige sociale område næsten ikke Nordplus
Voksen og Grundtvig-aktionen. På trods af, at de som belyst tidligere i afsnit 13.2 har et kursusudbud med
en større andel af ”internationale kurser”, dvs. kurser rettet til en tværnordisk, europæisk eller international
målgruppe.
Det er, som nævnt under kortlægningen af de enkelte lande, forbavsende. For foreningslivet og de frivillige
sociale organisationer har jo tradition både for at arbejde med ekstern finansiering ved offentlige tilskudsordninger,
fundraising og sponsering, og umiddelbart kan disse tilskudsordninger lige så vel bruges af foreningslivet
som af det folkeoplysende område. Årsagerne kan være de samme som for de danske forhold. Jf.
tidligere afsnit 11.4.
Tabel 5.4a: De fællesnordiske institutioners grad af støtte fra Nordplus m.v. og Grundtvig m.v.
Grad af støtte til områder fællesnordiske institutioner
Tabel 5.4
I alt institutioner
Antal institutioner
med tilskud
fra henholdsvis
Nordplusordningen
Grundtvigaktionen
Andel af institutioner
med tilskud
fra henholdsvis
Nordplusordning
m.v.
Grundtvigaktionen
I alt folkehøjskoleområdet m.fl. 3 1 2 33% 67%
I alt folkeoplysningen 30 26 8 87% 27%
I alt Foreningsområdet 44 17 5 39% 11%
I alt det frivillige sociale arbejde 14 5 4 36% 29%
I alt 91 49 19 54% 21%
De fællesnordiske organisationer kan med deres højere andel af tværnordiske kurser bedre bruge mobilitetsprogrammerne
under Nordplus Voksen og Grundtvig-aktionen.
Det er folkeoplysningens tværnationale organisationer, der har den højeste udnyttelse af Nordplus Voksen
med 87 %, mens de tværnationale organisationer for folkehøjskoleområdet er bedst til at bruge Grundtvigaktionen.
Men de tværnationale organisationer fra foreningsområdet og det frivillige sociale område er også
gode til at bruge ordningerne.
147