Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive
i nordisk folkeoplysning
og foreningsliv
10. Undersøgelsens metode
10.1 Formål, mål og afgræsning
Formålet med denne del af kortlægningen er at udvikle et empirisk grundlag for dels at vurdere, hvilken vægt
og betydning det almene sigte eller det traditionelt dannelsesprægede folkeoplysende sigte har i den ikkeformelle
læringssektor i de nordiske lande; og dels hermed at kunne begrunde anbefalinger for at skabe bedre
rammer for folkeoplysningen og foreningslivet i de nordiske lande.
Målet er primært at kortlægge den kursus- og konferenceaktivitet, som de skandinaviske landes landsorganisationer
og landsdækkende institutioner og tværnordiske organisationer og institutioner fra den ikke-formelle
læringssektor (folkehøjskoler, folkeoplysning, idebetonet foreningsliv og frivilligt socialt arbejde) tilbyder
deres ledere, undervisere, vejledere, konsulenter, formidlere og andre aktive; sekundært at kortlægge
Nordplus Voksen ordningens bidrag til at støtte og udvikle dette ”traditionelt folkeoplysende område” i de
nordiske lande.
Afgrænsningen af undersøgelsen er for det første bestemt af, at målgruppen for kursus- og konferenceaktiviteten
er de ledere, undervisere, vejledere, konsulenter, formidlere, facilatorer og andre aktive; der har deres
virke som ansatte og frivillige i den ikke-formelle sektor for voksnes læring.
Med denne målgruppe kan undersøgelsen afgrænses til de kursustilbud, som landsorganisationer og
landsdækkende institutioner varetager. For typisk tilbyder de enkelte folkehøjskoler og andre frie kostskoler
for voksne, lokale oplysningsforbund og lokale foreninger ikke kurser og konferencer med et sigte om videreuddannelse
og efteruddannelse eller ”opkvalificering” for ledere, lærere og andre aktive i deres område.
Det gør derimod deres skoleforeninger og landsorganisationer. Undersøgelsen omhandler hermed ikke den
meget omfattende kursus- og oplysningsvirksomhed, som tilbydes elever på de enkelte folkehøjskoler, deltagere
i de lokale folkeoplysningsforbunds tilbud, brugere og borgere, som møder tilbud i foreningslivet eller
i det frivillige sociale arbejde. Det kan være en mangel især i forhold til folkehøjskolerne, hvor en del af skolernes
korte kurser kan have status som særlige uddannelsestilbud også for ansatte og aktive i den ikke-formelle
sektor, bl.a. har de svenske folkehøjskoler et nært samarbejde med foreningslivet om at udvikle tilbud
til frivillige og udsendinge i det civile nødhjælps- og ulandsarbejde. Men undersøgelsens fokus på de landsdækkende
kursustilbud giver det mest dækkende billede af de prioriteringer, som den ikke-formelle sektor
har for deres ansattes og frivilliges ”efter- og videreuddannelse”.
For det andet er undersøgelsen afgrænset af, at kursustilbuddet skal være rettet mod et virke i den ikke-formelle
sektor. Det betyder, at kursus- og konferenceaktivitet, som er rettet mod ansatte og aktive indenfor
børnehaver, skolefritidsordninger, folkeskoler, friskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser
og erhvervsrettet voksenuddannelse ikke er i fokus. Hermed kan det begrundes, at den kursus- og
konferenceaktivitet, som varetages af faglige organisationer for ansatte i disse områder og af de formelle uddannelser
som VUC, AMU, CVU, Universiteter m.v. kan udelades af undersøgelsen. Uden tvivl deltager gruppen
af ansatte og frivillige i den ikke-formelle sektor også i debatarrangementer og efteruddannelsestilbud i
den formelle sektor. Men hovedsagligt er disse faglige organisationers tilbud og den formelle sektors tilbud
ikke rettet mod et virke i den ikke-formelle sektor.
VUC, Voksenuddannelsescentrene giver tilbud til voksne om at tage afgangsprøver fra folkeskolens 9. og
10. klasse samt den gymnasiale toårige HF som enkeltfag. Muligvis vil ansatte og frivillige i den ikke-formelle
83