Da dannelsen gik ud - Interfolk
Da dannelsen gik ud - Interfolk
Da dannelsen gik ud - Interfolk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv<br />
Tabel 4.3a: Fordeling af kursusindhold for hovedområder<br />
130<br />
Fællesnordisk<br />
Tabel 4.3a<br />
Uddannelse/<br />
kvalifikationer<br />
Oplysning/<br />
<strong>Da</strong>nnelse<br />
Management/<br />
Organisation<br />
I alt området folkehøjskoler 3 7 0 10<br />
I alt folkeoplysningen 25 40 57 122<br />
I alt foreningsområdet 6 33 0 39<br />
I alt det frivillige sociale arbejde 21 78 1 100<br />
I alt særlige nordiske institutioner 28 44 12 84<br />
I ALT 83 202 70 355<br />
Næste tabel viser den procentmæssige fordeling mellem hovedområderne.<br />
Tabel 4.3b: Procentvis fordeling af kursusindhold for hovedområder<br />
Fællesnordisk<br />
Tabel 4.3b<br />
Uddannelse/<br />
kvalifikationer<br />
Oplysning/<br />
<strong>Da</strong>nnelse<br />
Management/<br />
Organisation<br />
I alt området folkehøjskoler 30% 70% 0% 100%<br />
I alt folkeoplysningen 20% 33% 47% 100%<br />
I alt foreningsområdet 15% 85% 0% 100%<br />
I alt det frivillige sociale arbejde 21% 78% 1% 100%<br />
I alt særlige nordiske institutioner 33% 52% 14% 100%<br />
I ALT 23% 57% 20% 100%<br />
Samlet set <strong>ud</strong>gør andelen af konferencer og kurser med et mere dannelsespræget og alment idebetonet sigte<br />
57 %, hvilket er væsentligt højere end <strong>ud</strong>b<strong>ud</strong>det i de enkelte lande med 25 % i Sverige, 27 % i Norge og kun<br />
15 % i <strong>Da</strong>nmark. Det kan hænge sammen med, at de enkelte landes landsorganisationer i højere grad arbejder<br />
med at understøtte og servicere den ”daglige forretning” for de lokalafdelinger, institutioner og skoler,<br />
der hører under deres område, mens de fællesnordiske organisationer som paraplyer i højere er afgrænset<br />
til aktiviteter, som prioriterer det fælles idebetonede sigte og mere almene temakredse for institutionsområdernes<br />
arbejde.<br />
Alle institutionsområdernes <strong>ud</strong>b<strong>ud</strong> har en meget høj vægtning af det almene sigte set i forhold til de enkelte<br />
landes <strong>ud</strong>b<strong>ud</strong>, og som i de enkelte lande er det foreningslivets <strong>ud</strong>b<strong>ud</strong>, der har det højeste almene sigte. For<br />
de fællesnordiske <strong>ud</strong>b<strong>ud</strong> er andelen for foreningsområdet helt oppe på 85 % og det frivillige sociale område<br />
oppe på 78 %, mens folkeoplysningen kun har 33 %.<br />
Flere tendenser viser sig, når vi medtager underområderne for den indholdsmæssige fordeling.<br />
I alt<br />
I alt